Fra SU til rådmandspension: Mød Danmarks yngste rådmand

Venstres Mads Duedahl har aldrig været til en lønforhandling i hele sit liv. Alligevel er han lige nu leder for over 600 mennesker og administrerer 1,3 milliarder som rådmand for Kultur- og Sundhedsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Det er ren kotyme, at Venstres Ungdom, VU, får plads nummer to på partiets liste ved kommunalvalget. Det samme galt ved valget i 2013 for den tidligere VU-formand i Aalborg, Mads Duedahl, der på det tidspunkt allerede havde siddet fire år i byrådet, mens hans læste på Aalborg Universitet.

Det var forventet, at han ville få mere end de 958 i 2009, men det kom som et chok for mange da stemmerne blev talt op i november 2013, og den på tidspunkt 28-årige Duedahl havde fået over 2.500 stemmer i Aalborg Kommune - næstflest i Venstre og fjerdemest af alle i kommunen.

- Det kom som en stor overraskelse for både mit parti og mig, at jeg fik så godt et valg, siger Mads Duedahl.

Partiet valgte herefter at give den ene af de to rådmandsposter, som de fik, til Duedahl - selvfølgelig på grund af det store stemmeantal, men også fordi han er fremtidens mand. Han er billedet på den ungdomskultur, som lige nu blomstrer i Aalborg, og som er ved at overskygge det gamle grå billede om en betonfyldt arbejderby.

- Der var helt sikkert nogle, der i starten tvivlede på mig på grund af min alder. Men det er bare benzin på bål til at være motiveret og være så godt forberedt som muligt, siger den i dag 30-årige Mads Duedahl.

Se portrættet ovenfor


Seneste nyt

fra Nordjylland