Mand omkommet i trafikulykke

En mand er blevet dræbt ved en alvorlig trafikulykke på hovedvejen mellem Skjoldborg og Thisted i Thy.

En mand har mistet livet, efter en lastbil og personbil mandag aften klokken halv seks kørte frontalt sammen på hovedvej 11 lidt nord for Skjoldborg i Thy. Det skriver tvmidtvest.dk

Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det endnu er uvist, hvorfor uheldet skete. Men det var personbilen, der af ukendte årsager trak ud foran lastbilen.

- Vi ved endnu ikke, hvem omkomne er. Bilen er så skadet, at vi nu er i gang med at skille bilen af for at finde omkomne, siger han.

Hovedvejen er spærret i begge retninger.


Seneste nyt

fra Nordjylland