Million-vinder tager ikke telefonen

Forretningen Skjold Burne i Hjørring står med et pudsigt problem; vinderen af to millioner kroner i Varelotteriet er væk!

Forretningen har vinderens navn, adresse og telefonnummer, problemet er bare, at telefonen ikke bliver taget, og nummeret formentlig er udgået.

- Og så har vi googlet og har været på Krak, men adressen matcher ikke med det navn, vi har fået oplyst, siger indehaver af Skjold Burne, Mariann Sibbern.

Forretningen håber nu, at medieopmærksomhed kan få den heldige vinder til at melde sig, så Mariann Sibbern for første gang kan overrække så stor en check til en vinder i Varelotteriet.


Seneste nyt

fra Nordjylland