Nu kan nogle minkavlere alligevel se frem til at kunne sælge skind fra deres mink, selvom minkene har være ramt af coronavirus.

Fødevareminister, Mogens Jensen (S), fortæller fredag eftermiddag i en pressemeddelelse, at skindet fra mink, der tidligere har været smittet og som nu har dannet antistoffer, godt kan sælges.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at minkbranchen er meget hårdt ramt af den pandemi, vi alle sammen betaler en større eller mindre pris for at komme igennem. Det her tiltag vil forhåbentlig lette presset på minkavlernes levebrød, siger fødevareministen.

Det er imidlertid ikke alle minkavlere, der vil blive påvirket af de nye retningslinjer. Det er kun minkbesætninger, som har været smittet mellem 15. august og 15. september, hvor skindet må sælges. Samtidig gælder det kun for besætninger nord for Limfjorden.

Det har ikke været muligt at få at vide, hvor mange minkfarme, der er tale om, men minkbranchen vurderer, at det er 15-18 minkfarme, der vil kunne få glæde af den nye aftale.

Kristian Frederisken, der er formand for pelsdyavlerforeningen på Gjøl, giver ikke meget, for den nye aftale.

- Det er jo at betragte som en slikkepind til erhvervet. Vi havde foretrukket en senere slutdato, eller endnu bedre, at der slet ikke var nogen slutdato, siger Kristian Frederiksen, hvis minkfarm på Gjøl fik konstateret smitte den 2. oktober.

Aflivning fortsætter

Den 1. oktober besluttede regeringen, at aflive alle mink på besætninger, hvor der var blevet konstateret smitte, samt besætninger inden for 7,8 kilometer af en smittet minkbesætning. Og det kommer til at fortsætte, fortæller ministeren.

- Det er dog vigtigt at sige, at regeringen med det her tiltag fortsat har lyttet nøje efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og at slå fast, at muligheden for fritestningen på ingen måde kommer til at forsinke hastigheden, hvormed besætninger bliver aflivet. Folkesundheden er og bliver det vigtigste, siger Mogens Jensen.

Der er i minkbranchen et stort ønske om, at få lov at pelse raske mink, der ligger indenfor aflivningszonen på de 7,8 kilometer. Det vil sundheds- og veterinærmyndighederne nu undersøge, om kan lade sig gøre på en måde, der ikke sænker tempoet og kapaciteten i aflivningerne.