En mortergranat blev tirsdag eftermiddag fundet på en genbrugsplads i Løgstør. Granaten viste sig at være ufarlig.
Der blev tirsdag eftermiddag gjort et noget usædvanligt fund på en genbrugsplads på Stengårdsvej i Løgstør. I affaldet blev der fundet en mortergranat.
Personalet på genbrugspladsen sikrede granaten i en aflåst lade. Der blev desuden taget et billede af mortergranaten, så Ammunitionrydningstjenesten i Skive kunne vurdere, om granaten var farlig.
Det viste sig, at der var tale om en lysmortergranat, som havde været adskilt. Ammunitionrydningstjenesten vurderede derfor, at granaten var ufarlig.