Skolelever i Nordjylland er øjensynligt blevet dårligere til at dividere brøker, lave ligninger, analysere digte og læse Illyaden, end de var tidligere.

I hvert fald viser nye tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, at der i samtlige nordjyske kommuner undtagen én, er sket en stigning i andelen af folkeskolelever, der ikke består folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk, end hvis man sammenligner 2023 med årene før coronakrisen.

I Nordjylland var det i årene 2016-2019 8,4 procent i niende klasse, der ikke bestod eksamen i dansk og matematik, mens det tal i 2023 steg til 9,6 procent. Og det er en udvikling, der er skæv, og som er gået ud over de fagligt svageste elever, lyder der i analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Jeg synes analysen er lidt mangelfuld. Vi har i mange år haft fokus på, at så mange elever som muligt går til eksamen. Derudover så tænker jeg også, det handler om den inklusionsprocent, vi har i kommunerne, siger skolechef i Jammerbugt Kommune, Helle Nørgaard Pedersen.

Der er store kommunale forskelle, og Jammerbugt Kommune er sammen med Thisted Kommune de to kommuner i Nordjylland, der noterer sig for den største stigning.

I Thisted er andelen af elever, der ikke består, gået fra 8,2 til 11,8 procent, mens den i Jammerbugt Kommune er gået fra 8,9 til 12,2 procent.

Kun ni har vendt udviklingen

Men det kan altså sagtens være et udtryk for, at der er en højere andel af elever, der går op til eksamen, lyder det I Jammerbugt.

Og coronakrisen har også bidraget negativt til udviklingen.

- Det har haft en betydning, fordi det er jo ikke bare i vores kommune, det er i alle kommuner, man ser, at den har været hård ved de unge mennesker, og der er flere børn der er kommet i massiv mistrivsel, fordi de har været hjemsendt, siger Helle Nørgaard Pedersen.

I Jammerbugt Kommune arbejder man med praksisorienteret undervisning, der skal hjælpe unge med skolevægring. 

Netop coronakrisen er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en væsentlig del af forklaringen.

"Det viser, at den fysiske folkeskole, lærerkontakten og klassefællesskaber er helt nødvendige for at løfte de fagligt svageste elever. Alternativet er, at flere elever ikke får de nødvendige kompetencer med sig videre ind i ungdomslivet. Og det er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man ikke har de basale kompetencer på plads", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd videre i undersøgelsen.

Det er kun Vesthimmerlands Kommune, der i Nordjylland har formået at vende den udvikling. Ja faktisk er den en af kun ni kommuner på landsplan, der har formået at vende udviklingen.

Her er der tre procent færre, der ikke bestod deres afgangseksamen i 2023,  end hvis man sammenligner med 2016-2019.

Det kan man takke både medarbejdere, ledere og politikere for, lyder det.

- Det er en udvikling, som jeg er meget stolt af. Og vi har politikere, der har prioriteret det, og vi har arbejdet med det de seneste seks år. Det er det lange seje stræk, siger Anders Norup, der er skolechef i kommunen.

Tidlig hjælp løfter drengene

Noget af det, som Vesthimmerlands Kommune mener, især har hjulpet på elevernes læse- og skrivefærdigheder er blandt andet, at der har været indsatser i udskolingen i læseferien, hvor eleverne fortsat møder ind på skolen og får undervisning.

Men også turboforløb, der er målrettet elevers udfordringer frem mod eksamen, ordblinde der får hjælp tidligt i deres skoleforløb og et større fokus på matematik og læsning i indskolingen.

- Vi kan især se, at det har hjulpet drengene. De har brug for systematik og mindre grupper, og de har brug for at blive mødt, hvor de er - og blive udfordret. Det har pigerne selvfølgelig også, men drengene har haft et efterslæb, siger skolechefen.

Men selvom kommunen har flere elever, der får over de frygtede 02 i dansk og matematik, er det ikke ensbetydende med, at der ikke også fremadrettet bliver fokus på at forbedre sig. Og ligesom i Jammerbugt Kommune skal der være mere af den praksisorienteret undervisning.

- Jeg tror, at vi kan blive endnu bedre end i dag. Vi har været med i det her forsøg med EUD, hvor elever går i skole noget af tiden og på erhvervsskole resten af tiden. Og de elever, der har været meget kede af at gå i skole og ikke synes, det er det fedeste sted, de er virkelig blevet hjulpet, siger Anders Norup.