Ny festival for iværksættere i Karolinelund

En ny festival for iværksættere ser i dag dagens lys i Karolinelund i Aalborg

I dag er Karolinelund i Aalborg et slaraffenland for iværksættere. Der er nemlig samlet alt det, man har brug for, hvis man selv er iværksætter eller går op i iværksætteri.

Der er både revisor og advokater, der er hele dagen har stået klar til at give gode råd til aalborgensiske iværksættere, mens der også repræsentanter fra kommunen til stede ved festivalen. Derudover har forskellige, foredragsholdere været på i løbet af dagen, blandt andet Jeanett Kaare (Weltklasse), salgstræner Per Topp, Benjamin Phillip (DUCK Denmark) og Jens Kruhøffer, JK Innovation.

Men der er også lagt op til en politisk debat på stedet. Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen fra Socialedemokraterne, og rådmand Mads Duedahl fra Venstre står overfor hinanden i en debat om, hvordan man fremmer iværksætteri i Aalborg.

Bag arrangementet står blandt andet 26-årige Elise Hove, der læser en kandidat i turisme på Aalborg Universitet.

- Vi vil gerne have flere iværksættere i Aalborg, det booster erhvervslivet i byen. Aalborg er en god by for iværksættere, fordi der er så mange muligheder, siger Elise Hove.

Elise Hove er en del af en flok på fire unge kvinder, der egenhændigt har arrangeret dagens Iværksætter-festival. Det er meningen at Iværksætter-festival skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Iværksætter-festival
Foto: Elise Hove

Seneste nyt

fra Nordjylland