Derfor søger Region Nordjylland nu Sundhedsministeriet om lov til - populært sagt - at flytte lidt rundt på pengene i regionskassen.

- Vi skal i dialog med ministeriet om at flytte nogle midler til sygehusbyggeriet. Der er flere muligheder,  siger Ulla Astman (S), formand Regionsrådet.

Hun nævner også muligheden, at staten går ind og giver flere penge til byggeriet, men det virker ifølge regionsrådsformanden dog ikke realistisk.

Når økonomien i projektet nu for alvor strammer til, skyldes det især to fagentrepriser – elskinne-projektet og vvs-arbejdet, som i projekteringsfasen har været mangelfuldt og fejlbehæftet.

Disse fejl og mangler er rejst over for totalrådgiveren, og der pågår en syn og skønssag for at placere ansvaret for merudgifterne.  Det har betydet en større forsinkelse på begge entrepriser, men også andre entreprenører på byggeriet er blevet berørt, fordi de ikke kunne komme videre med deres del.

I kølvandet venter krav om betaling for forsinkelse af projektet fra entreprenører. Desuden er der efterfølgende konstateret en hel del mangler, der øger udgifterne til udbedring.

Region Nordjylland vil nu have afgjort i en voldgiftsag, hvem der skal betale de ekstra udgifter til byggeriet. Og det er ikke unormalt, at der opstår voldgiftsager i forbindelse med store byggerier.

- Når man har med meget store byggeprojekter at gøre, så vil der ofte komme et eller andet, som var uventet, og hvor man er uenige om, hvis skyld det er. Der har vi så det system, at man kan prøve at nå til enighed eller man kan ende i en voldgift. Og når man har med store beløb og med store projekter at gøre, så er det ikke ualmindeligt, at man ender der en gang imellem, lød det fra professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg, da TV2 Nord tidligere har spurgt til den forestående voldgiftssag i forbindelse med byggeriet af sygehuset i Aalborg.

Forklaringen fra professoren er, at regionen har ansvaret for at forvalte skatteborgernes penge på den bedst mulige måde, og hvis politikerne ikke mener, at de har fået den vare, de har betalt for, så er en af mulighederne netop at få det afklaret i en voldgiftssag.

Byggeriet af det nye universitetshospital begyndte i 2013, og er nu så fremskreden, at det ikke længere er muligt at finde punkter, hvor der kan spares.

- Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at skære noget fra. Vi har skåret helikopterlandingsbanen væk og noget beplantning, nu kigger vi i stedet på, hvordan regionens midlerkan føres over til sygehusets anlæg, siger Ulla Astman.

Hun tilføjer, at det er hendes overbevisning, at regionens patienter på ingen måde kommer til at lide under, at der mangler penge til at gøre sygehusbyggeriet færdig.

- Det, håber jeg bestemt ikke, patienterne kommer til at mærke, for der er forskel på, om vi taler drift og anlæg, siger Ulla Astman.

Allerede tilbage i 2019 blev der rejst en syn- og skøn-sag, der skulle placeret ansvaret, for hvad regionen mente forsikringen skal dække, for de fejl og mangler byggeriet led under.

Være egen kasse-kredit

En af præmisserne for byggeriet er, at regionen ikke selv må finansiere projektet. Derfor er må der tænkes i alternative løsninger, hvis man skal skaffe de manglende 250 millioner kroner. Derfor er regionsrådet også i tæt dialog med Sundheds- Og Ældreministeriet, for at finde en mulig løsning.

- Vi kan være kasse-kredit for os selv og eventuelt tage nogle penge op af regionens pengekasse. Ellers må vi drøfte med ministeriet om de kan hjælpe her, som de har gjort med andre byggerier, siger Ulla Astman.

Forventningen er stadig, at der i 2022 står et nyt hospital klar til indflytning, og efter en indkøringsfase kan det tages fuldt i brug i løbet af 2023. Allerede i slutningen af 2021 kan den første aktivitet på det ny hospital sættes i gang, når højlageret i servicebyen nord for hospitalet er sættes i drift.

TV2 Nord følger det nye sygehusbyggeri. Kom med bag byggeriet i "Sygehus på vej" her: https://bit.ly/3iRCCSv