Skudmand efterlyses internationalt

Den formodede gerningsmand bag skyderiet mod Pizza Uno er efterlyst gennem Interpol.

Nordjyllands Politi efterlyste i sidste uge den 31-årige dansk-syrer Rami Baha Amami, der menes at stå bag skyderiet mod Pizza Uno i Sjællandsgade 22. maj.

Flere vidneforklaringer pegede i retning af Amami, som kender ejeren af pizzeriaet, og motivet for skyderiet menes at være et økonomisk anliggende.

Men nu er politiet ikke længere sikre på, at Rami Baha Amami fortsat befinder sig i landet, og derfor er han nu efterlyst gennem Interpol.

Rami Baha Amami er omkring 175 centimeter høj og har sort hår. Da han er efterlyst i forbindelse med skud, formodes det, at han kan være i besiddelse af en pistol.

Oplysninger om den efterlyste kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland