På trods af nederlag fredag er Vendsyssel Elite Badminton godt tilfreds.
Vendsyssel Elite Badminton tabte fredag aften med 2-4 på hjemmebane til Værløse. Det var vendelboernes første nederlag på hjemmebane i denne sæson, men VEB sikrede sig alligevel tredjepladsen i grundspillet - holdets bedste placering nogensinde.
- Og det vælger jeg at fokusere på. Det er flot, at vi slutter på tredjepladsen og dermed som minimum har hjemmebanefordel i kvartfinalen, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.