Vendsyssel tabte skridt i kampen for oprykning

Det blev til et enkelt point, da Vendsyssel FF skærtorsdag mødte Fredericia på hjemmebane.

Vendsyssel FF spillede torsdag eftermiddag 0-0 mod Fredericia og skal nu hente fem point på Lyngby, der optager andenpladsen i første division. Og så har Lyngby en kamp på hånden til at udbygge deres føring.

Vendsyssel har ikke vundet syv kampe i træk og har i forårets fire foreløbige kampe kun fået tre point ind på kontoen ved at spille uafgjort mod Skive, Køge og altså i dagens kamp mod Fredericia. I sidste runde blev det til et nederlag mod Roskilde.

I næste runde skal Vendsyssel møde AGF, der indtager den øjeblikkelige tredjeplads i 1. division - et enkelt point foran Vendsyssel. AGF møder dog Roskilde senere torsdag og kan udbygge forspringet til nordjyderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland