White Hawks forventer overskud

Frederikshavn White Hawks skøjtede sig til sølvmedaljer i den forgangne sæson, og det har skæppet godt i kassen. Selskabet forventer et overskud for sæsonens anstrengelser.

Frederikshavn White Hawks kan se tilbage på en god ishockey-sæson. Sæsonen sluttede overraskende med sølvmedaljer til klubben, og det kan ses på bundlinjen.

- Det skal nævnes at udover sportslig succes så forventer Elite Nord Frederikshavn A/S et nyt overskud for sæsonen 2010/11, men da selskabet først har regnskabsafslutning 30.6., kan der på nuværende tidspunkt ikke meldes noget konkret ud, siger direktør Henrik Andersen.

- Men der skal ikke herske tvivl om at økonomien vægtes tungt i klubben - så mon ikke der præsenteres et pænt overskud på selskabets generalforsamling senere på året, konstaterer direktøren.


Seneste nyt

fra Nordjylland