Skoleleder: Brandene skræmmer vores elever

Brandene fortsætter i Fjerritslev og skræmmer især eleverne på den lokale folkeskole.

Hele 21 brande har over de seneste to måneder hærget Fjerritslev-området, og det får utrygheden i lokalbefolkningen til at blusse op.

På Fjerritslev Skole mærker skoleleder Pernille Hovald tydeligt, hvordan den seneste tids brande gør eleverne bange, og på skolen kan både lærere og elever mærke, at stemningen bærer præg af, at der er én eller flere brandstiftere på spil.

- Flere og flere af eleverne bliver direkte berørt af det her, og vi må bruge meget tid på at snakke om det. Hvad gør man, hvis man opdager en brand? Hvordan kommer man ud af et hus, hvis der er ild i det? Det er vi faktisk nødt til at tale med børnene om, siger Pernille Hovald og fortsætter:

- Når der har været en ny brand, så er det dét, der fylder. Det er det, der bliver snakket om på gangene - var det en du kendte, og hvor var det henne? Så vi mærker det rigtig meget.   

Flere af eleverne på skolen har enten opdaget en brand eller selv oplevet, at familiens lade er brændt ned. Desuden er der blevet fundet en delvist brændt fakkel uden for skolens SFO.

- Det kommer jo tæt på – især nu, når vi har fundet en fakkel lige uden for skolen, siger skolelederen.

På Fjerritslev Skole opfordrer skolelederen eleverne til at dele al den viden, de måtte have i forbindelse med de nu 21 brande, der har været i området. 

 


Påsatte brande i Fjerritslev-området

brand fjerritslev 112 alarm

Advokat for dømt i sagen om brandene i Fjerritslev: - Retssag bør gå om

241016 Brand i Fjerritslev

play Landsretten skærper dom: Deltidsbrandmand skal syv år bag tremmer

retten aalborg

play Anklager i brandstiftersag: - Der var beviser nok

40_percent,default_thumb

play Brandmand idømt fem års fængsel for brandstiftelse

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland