Andreas Eg Lomborgs køer blev tirsdag ved middagstid sat på græs som naturplejere i Lindeborg Ådal - et naturområde som Naturstyrelsen i 2019 opkøbte med henblik på naturbevarelse.

Men de skal ikke tro, de kan stikke af, selvom de nu er på fri fod - indenfor en indhegning.

Om halsen har de køerne nemlig et GPS-halsbånd, der skal hjælpe Naturstyrelsen til at blive klogere på, hvor køerne græsser og hvornår. Viden der skal bruges til at finde ud af, hvornår forskellige arealer bedst afgræsses i forhold til naturens cyklus.

- Det synes jeg er spændende, lyder det fra Andreas Eg Lomborg, der udover at hjælpe Naturstyrelsen også ser en gevinst for sig selv:

- Og så har jeg fundet ud af, at det måske også kan lempe mit tilsyn med dyrene, at jeg kan holde øje med dem på en GPS.

Vil have flere som Andreas

GPS-projektet er et pilotprojekt, der er en del af det EU-finansierede Natureman-projekt - et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og otte nord- og midtjyske kommuner.

Drømmen er at flere dyr skal bruges som naturplejere på arealer som Lindenborg Ådal, men den drøm har lidt svære betingelser.

- Vi vil gerne have mange flere ligesom Andreas, der er professionel naturplejer, der kan gå ud og tage hånd om vores områder. For der er ikke så mange græssende dyr, som vi kunne ønske os. Og arealer som her i Lindenborg Ådal er afhængig af, at der går dyr og græsser, fortæller Anita Svendsen, der er specialkonsulent ved Naturstyrelsen

Der er nemlig ikke ret mange landmænd, der kan se det attraktive i at kaste sig over naturpleje.

- Når der ikke er køer, der står i kø for at komme herud, så er det jo fordi det er svært at se en forretning i det. Der er en masse barrierer, der gør det med naturplejen til en svær ting, fortæller Anita Svendsen, der altså repræsenterer ejeren af den jord, Andreas Eg Lomborgs køer nu skal græsse på.

Kan mindske bureaukrati

En af de regler, der på ingen måde er fleksibel som virkeligheden ser ud, er reglen om at naturområderne skal være helt afgræssede i et bestemt tidsrumd hvert år. Her kommer Landbrugsstyrelsen på fysisk kontrolbesøg i forbindelse med udbetaling af støtte til naturplejerne. En kontrol som GPS-senderne måske kan bidrage til:

- Hvis vi får det data ind, så kan vi måske erstatte det med vores fysiske kontrol. Så kan man tilrettelægge sin pleje på et tidspunkt, der passer både landmanden og naturen bedre, lyder det fra Sarah Vestergaard, der er fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen.

Et scenarie Andreas Eg Lomborg håber kan blive et resultat af forsøget, når det er færdigt til næste år.

- Man kan blive mere vidende om, hvordan dyrene græsser, så man så kan få udbetalt støtten efter, hvor godt man plejer naturen og ikke bare efter, hvor mange dyr man lukker ud.