Tema Strandby-ulykken

Den 4. august omkommer to fiskere i lasten på kutteren Susanne H, der lægger ved kaj i Strandby. En lossemand ender i kristisk tilstand efter arbejdsulykken, der er den mest alvorlige i Nordjylland i flere år.

Medierne fortæller lokalt og landsdækkende om de tre ofre for den tragiske ulykkke, men først i november 2015 kommer historien om to ofre mere frem.

Falckredderen Erik Schack, der var første mand på ulykkesstedet, fik natten efter ulykken tre blodpropper i hjernen og er i november 2015 - mere end et år efter ulykken - delvist lam.

Nick Vejle var lossemand på Strandby Havn den skæbnesvangre augustdag. Han opdagede at de to - nu afdøde - fiskere var i nød i lastrummet, og ilede ned for at komme dem til undsætning. I dag har han en hjerneskade som følge af sin heroiske indsats og har mistet evnen til at tale.

TV2 Nord fortalte deres historie i de artikler og indslag, du kan læse herunder.