TV2 Nord

OPSLAGET ER UDLØBET: Sponsor- og event manager til TV2 Nord

Foto: TV2 Nord

Vores sponsor- og event manager har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor hendes afløser.

Opdateret 15. oktober 2016: Vi har lukket opslaget for ansøgninger. Tak for din interesse.

Kan du lande en kontrakt og finde de rigtige samarbejdspartnere og de bedste sponsorer, så er du måske vores nye kollega.

Som sponsor- og event manager på TV2 Nord vil dit arbejde på den ene side være salg af programsponsorater på programmer og events samt lede og koordinere diverse projekter. En stor del af din tid vil du derfor skulle bruge på networking og relationsopbygning.

På den anden side er du ansvarlig for driften af vores støtteklub Club Nord, hvor de primære opgaver er: 

  Foto: TV2 Nord

  • Sponsorer
  • Medlemskampagner
  • Arrangementer
  • Opdatering af website/nyhedsbreve/sociale medier
  • Daglig kontakt til medlemmer
  • Markedsføring
  • Repræsentantskabsmøder / Forberede bestyrelsesmøder

Du refererer til økonomichefen og løser dine opgaver i tæt samspil med kolleger og øvrige samarbejdspartnere.

Det søger vi hos vores nye kollega:

  Foto: TV2 Nord

 Du har et stort drive, er glad og positiv af natur og har let ved at skabe relationer. Du er ambitiøs og vedholdende i din tilgang til dit arbejde, og folk opfatter dig som troværdig og tillidsvækkende. Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende stilling. Det vil være en fordel men er ikke noget krav.

Vi forventer engagement og resultater fra dig. Til gengæld tilbyder vi dig et spændende job, hvor der er kort fra idé til handling. Du arbejder under stor frihed og kan i stor udstrækning selv planlægge din arbejdsdag.

Hvem er vi:

TV2 Nord er en licensfinansieret regional tv-station, der sender nyheder og aktualitetsprogrammer. Stationen ligger i naturskønne omgivelser i Aabybro. Vi er en ambitiøs arbejdsplads med 80 medarbejdere. 

  Foto: TV2 Nord

Vores grundholdning er, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden. Samtidig er vi stolte af vores tv- station, der er i konstant bevægelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Mikael Justesen 2073 0519, økonomichef, Pernille Larsen 2370 6861 eller HR chef, Marianne Sandberg 4124 6547.

Send din ansøgning på mail til: job@tv2nord.dk

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og lukker annoncen, når vi har den rette ansøger.

TV2 Nord er en af otte regionale TV2-stationer i Danmark. Vi producerer fem regionale tv-udsendelser hver dag og udkommer med indhold på, www.tv2nord.dk med nyheder og videoindhold fra Nordjylland. Vores facebookside har 57.000 følgere, og vi har en profil på Instagram og Twitter. Vi sender programmer på vores egen kanal Salto. Herudover producerer vi en lang række programmer til TV 2 / Danmark, dokumentarprogrammer, sport og nyheder.