Kristoffer Kallesen ligger i fosterstilling. Han er helt krøllet sammen på gulvet. Overmandet af træthed og modløshed ligger han med ædende fornemmelse af, at livet langsomt forlader ham.
Han forstår overhovedet ikke, hvad det er, der sker.
Normalt er han sådan én, der lever livet med fuld fart på. Han er vant til at dyrke meget sport - orienteringsløb, klatring - og fra tid til anden stikke af for at dyrke selvudvikling i Østen. Han er i fantastisk form og nyder livet. Men der er sket et eller andet i løbet månederne op til jul. Noget, han ikke selv er herre over, og som hans krop reagerer så kraftigt på lige nu.