Om formiddagen den 5. maj 1945 stod pastor Einer Nielsen overfor den tyske kommandant, Leutnant Ferdinand Krahe.

Selv om resten af Danmark kunne fejre befrielsen – Bornholm måtte dog vente et år endnu – nægtede kommandanten i Hals at overgive sig til civile.

Han ville først nedlægge sine våben officielt, når de engelske soldater nåede byen. Og netop den udmelding betød, at pastor Nielsen fik en tung opgave på sine skuldre.

Den utraditionelle præst

Einer Nielsen var sognepræst i Hals fra 1936 og frem til sin død i 1965. Han beskrives som en mildest talt utraditionel præst, der ikke holdt sig tilbage fra at sige sin mening.

Han nægtede endda at døbe børn, han ikke syntes fik ordentlige navne. “I et tilfælde blev Gunnar for eksempel til Viggo” som det fremgår i bogen En by i krig – Hals af direktør og forskningschef ved Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Gjøde Nielsen.

Under 2. verdenskrig blev pastor Nielsen også leder af modstandsbevægelsen i byen. En bevægelse, der talte 12 mand, og som blandt andet sikrede, at hovedorganisationen fik rapporter jævnligt.

Politi og mægler

På grund af krigen havde Danmark ikke noget fungerende politi, da den tyske besættelsesmagt kapitulerede. Derfor var det modstandsbevægelsen, der rundt omkring i Danmark måtte tage opgaven på sig, og da sognepræsten var leder af bevægelsen i Hals, fik han altså overdraget rollen som “politichef”.

Pastor Nielsen blev dog meget mere end det i den efterfølgende periode: Han blev den afgørende stødpude mellem halsboerne og de tilbageblevne tyske tropper.

For selv om kommandant Krahe og hans godt 600 soldater havde trukket sig fra bybilledet og i stedet samlet sig ude på bunkerne på Nordmandshage, havde de fortsat tungt artilleri og skarpladte våben. Angiveligt direkte rettet mod byen.

Fortællingen siger, at kommandanten ville bruge dem, hvis sognepræsten ikke formåede at holde de vrede halsboere fra at ødelægge de tyske befæstninger og genere de kvinder, der havde haft lidt for tæt omgang med de tyske soldater.

En opgave, der efter de mange års besættelse og undertrykkelse, ikke var let.

Piraten fra Tyskland

Det var dog ikke kun danskerne, som sognepræsten havde sit hyr med at lægge låg på. Pastor Nielsen måtte også irettesætte den tyske kommandant.

Allerede senere på dagen den 5. maj 1945 beskød og tilbageholdt tyskerne – efter kommandantens ordre – nemlig to skibe på Limfjorden og beordrede dem til at sejle i land.

En øvelse, der endte med at give kommandanten tilnavnet “Piraten”.

Præstens hårde metoder

Den 17. maj 1945 kom englænderne endelig til Limfjordsbyen. Hals blev fri af besættelsesmagten og den trussel, som de havde udgjort.

Efterfølgende blev pastor Nielsen og modstandsfolkene hædret og hyldet. Samtidig blev der dog rettet en skarp anklage mod præsten for at have anvendt lidt for hårde metoder til at sikre ro og orden. Ifølge de unge mænd, som pastor Nielsen forsøgte at lægge låg på, mindede metoderne ikke så lidt om dem, som Gestapo ville bruge.

Men hvad den historie egentlig gik ud på – og hvordan de 12 anspændte dage konkret forløb – må du høre mere om i den nyproducerede dokumentar “Besættelsen i Hals”.

Dokumentaren kan opleves lige her.