Karnevalet slog rekord

Dagen der på: 75.000 var med til festen lørdag, da Aalborg Karneval 2017 blev skudt i gang.

Nordeuropas største karneval blev lige lidt større. Med en deltagerrekord på omkring 75.000, der alle har været med til at fest, danse og drikke sig igennem gaderne i Aalborg.

- Vi har haft en stigning på cirka 20 procent på deltagere i Kildeparken, og det er i alt omkring 50.000 deltagere, siger Mette Bugge talsmand for Aalborg Karneval.

Til selve optoget var op mod 75.000, der alle nød godt af det gode vejr, der også viste sig fra sin allerbedste side, og det var næsten lige før det var meget af det gode.

- Vi har bekymrede for, om folk ville få nok at drikke (vand red.), men myndighederne melder, at det ikke har været noget problem, siger hun.

Dagen der på er folkene bag festen meget tilfredse - nu begynder oprydningen efter de 75.000 deltagere, der nok mest af alt har haft en fest og ikke tænkt over oprydningen bagefter. Men det er ikke noget der giver arrangørerne hovedpine her dagen der på.

- Det er faktisk ikke noget problem. Vi har jo en hel del frivillige, der hjælper til, siger Mette Bugge.

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

Med deltagerrekorden fulgte også massevis af tilskuere – faktisk blev det helt op omkring 100.000 af tilskuere lyder det.

Derfor er konklusionen, at Aalborg Karneval har haft et fantastisk 2017, på trods af et par bump på vejen, der gav Nordjyllands Politi lidt at lave. Et knivstikkeri fandt sted over middag, og senere blev der anmeldt en voldtægt af en mindreårig pige på 14 år.

Store lastbiler var kørt i stilling som terrorbeskyttelse, efter angreb på begivenheder og byfester i både Nice, Berlin og Stockholm. Og med bombeangrebet i Manchester, kunne Nordjyllands Politi tydelig ses i gadebilledet og på tagene bevæbnede med kikkerter. 


Seneste nyt

fra Nordjylland