1000 besøg i førstehjælp
Der er omkring 120 til 140 vagter på arbejde døgnet rundt gennem hele Nibe Festival.
De første 1000 gæster har været forbi Festivalens førstehjælp.
Det er kun småting festivalgæsterne har problemer med. Hovedpinepiller og småskræmmer har der været mange af, men ingen alvorlige ting.
- Antallet er ganske normalt, når vi er nået hertil i festivalen. Jeg er bare glad for, der ikke er nogen, som er kommet noget alvorligt til, siger sikkerhedsleder Ernst Winther Hansen.
Derudover er der delt fem advarselsarmbånd ud. Det får man, hvis man for eksempel kommer i slagsmål, hvilket de fem gæster gjorde.
- Der er to piger og tre drenge, som har fået armbånd på. De skal hver formiddag have et nyt armbånd på. Vi gør det sådan for at irritere dem, så de ikke bare er ligeglade med det de har gjort. Desuden kan vi smide dem ud af festivalen, hvis de gør noget ligende igen, siger sikkerhedschefen.
Gæsterne får nemlig kun en advarsel, før det er farvel og tak.