160 nye boliger på vej på Godsbanearealet i Aalborg
Foto: DSB
Godsbanearealet i Aalborg har siden 2008 været igennem en stor udvikling. Nu er den sidste grund solgt, hvor et boligbyggeri med 160 nye boliger påbegyndes.
I 2008 besluttede Aalborg Kommune, at godsbanearealet i Aalborg centrum skulle omdannes til en ny bydel med blandet andet grønne områder, campus og boligformål. Nu har projektet nået en milepæl, da den sidste grund på området netop er blevet solgt til boligbyggeri.
Det er DSB, der indtil nu har været ejere af grunden. De har netop solgt den til TN Udvikling, der nu går i gang med at bygge 160 boliger på grunden. Direktør i TN Udvikling, Torben Nielsen, ser frem til at komme i gang med arbejdet.
- Jeg er glad for, at vi trods corona-krisen er kommet på plads med dette sidste projekt. Det har vist sig, at Godsbanearealet er blevet et meget eftertragtet sted at bo og investere i. En af årsagerne er den effektive infrastruktur i området, og den bliver endnu bedre, når Plusbussen står færdig.
Byggeriet forventes at stå færdigt i 2022. Godsbanearealet består allerede nu af blandet andet Aalborg City Gymnasium, SOSU Nord, VUC og en række andre boligejendomme.
Der bliver også opført lejligheder på den nordlige side af Limfjorden. 64 lejligheder står klar d. 1. april 2022 på det nye Stigsborg Havnefront. Lejlighederne vil være en del af konceptet Eco Village, hvor beboerne lever bæredygtigt og spiser sammen.
Se indslaget her fra d. 16. januar 2020: