21-årig i store smerter får endelig hjælp - men takker nej
En lang kamp med en sjælden sygdom har gjort, at Stine Sigsgaard Risagers ikke længere stoler på det danske sundhedsvæsens tilbud.
Hun lider af en venøs malformation, som giver hende store smerter i venstre lår.
TV2 Nord har tidligere fortalt om, hvordan det danske sundhedsvæsen opgav at hjælpe den 21-årige kvinde, og at hun derfor selv søgte hjælp i udlandet.
Men nu har Aarhus Universitetshospital et tilbud til Stine Sigsgaard Risager. Det er på et hospital i den tyske by Saale, at det jyske hospital mener, de muligvis kan afhjælpe Stine Sigsgaard Risagers smerter.
Men det tilbud har den 21-årige - måske overraskende - valgt at takke nej til.