29-årig mand uden kørekort stak af fra trafikulykke

En 29-årig mand stak søndag eftermiddag af fra en trafikulykke. Manden blev senere anholdt, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort.

To biler kørte søndag eftermiddag kort før klokken 15 sammen på Thistedvej ved Nørresundby. Ingen personer kom til skade ved ulykken, som skete, da den ene bil var i færd med at overhale den anden.

Den ene af de to bilister, som var involveret i ulykken, stak efterfølgende af fra ulykkesstedet. Nordjyllands Politi fandt senere bilisten, som blev anholdt omkring Hvorup Kirke. Der viste sig at være tale om en 29-årig mand.

- Han havde ikke noget kørekort og blev derfor anholdt. Han bliver nu sigtet for at have kørt uden kørekort og for at være kørt fra ulykkesstedet, fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Den 29-årige mand er endnu ikke blevet afhørt.


Seneste nyt

fra Nordjylland