300 krydsede Limfjorden

Godt 300 svømmere sprang i Limfjorden til arrangementet Limfjordskrydseren, der i dag blev afholdt for tiende gang i Aalborg og Nørresundby .

Der var stærk strøm i Limfjorden i dag, men det afholdte ikke de 300 limfjordskrydsere i at springe i.

Som noget nyt i år kunne de mindste svømmere deltage i den såkaldte minikrydser. Cirka 30 børn i alderen 10-13 år dystede på 100 meter i Obels Kanal.

Svømmeklubberne i Aalborg og Nørresundby har opfundet minikrydseren for at give de mindste svømmere chancen for at kæmpe i åbent vand.

For de større svømmere var den lange distance på 2500 meter.

Vinderen af Limfjordskrydseren hos kvinderne blev den nordiske mester fra Aalborg Svømmeklub Jackie Gade. For mændene var det dansk mester fra AGF Peter Mandrup.


Seneste nyt

fra Nordjylland