44-årig kvinde torpederer hus i Aalborg

Kvinden kom kun lettere til skade. Politiet mistænker, at kvinden var påvirket under ulykken.

En kvinde bragede lørdag morgen ind i nabohuset til Skalborg Kro i City Syd i Aalborg. Selv om ulykken så voldsom ud, og bilen blev totalskadet, kom den 44-årige kvinde kun lettere til skade.

- Nej, der er ikke sket hende det helt vilde. Måske også fordi hun kørte i den bil, hun gjorde, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Den kendte beværtning Skalborg Kro er nabo til det ramte hus.
Den kendte beværtning Skalborg Kro er nabo til det ramte hus.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Ulykken skete klokken 4.30 på Hobrovej, hvor kvinden kom kørende i sydgående retning. Af ukendte årsager kørte hun over i modsatte vejbane og fortsatte ind i det hus, der ligger i krydset ved Hobrovej og Vægten. Ingen af husets beboere kom til skade eller blev påvirket af ulykken.

quote Betjentene på stedet vurderede, at der var mistanke om, at kvinde var påvirket af enten alkohol, narko eller medicin.

Karsten Højrup Kristensen, vagtchef, Nordjyllands Politi

- Hun kører simpelthen hele vejen hen over begge spor, og derfor skal vi selvfølgelig også have kigget på, hvordan det kunne ske, siger vagtchefen.

Bilen blev totalskadet under ulykken.
Bilen blev totalskadet under ulykken.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Husets mur blev ødelagt under påkørslen.
Husets mur blev ødelagt under påkørslen.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Ulykken skete tæt på Aalborg Storcenter i City Syd.
Ulykken skete tæt på Aalborg Storcenter i City Syd.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

44-årig var måske påvirket

Kvinden skal nu afhøres for at klarlægge forløbet forud for ulykken. 

- Betjentene på stedet vurderede, at der var mistanke om, at kvinde var påvirket af enten alkohol, narko eller medicin - og fik derfor taget en blodprøve på hende. Nu må vi se, hvad den viser, siger Karsten Højrup Kristensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland