5-årig druknet i børnehave: Nu er sagen droppet
Statsadvokat lukker endegyldigt ned for den tragiske historie.
I første omgang fandt Nordjyllands Politi ikke grundlag for en sag.
Men på opfordring fra pigens forældre og deres advokat har politiet valgt at kigge på sagen om en 5-årig pige, der druknede, mens hun var i børnehave, nok engang.
Den efterforskning og yderligere afhøringer af pædagoger, pårørende og personale er nu afsluttet, og konklusionen er klar:
Der er ikke sket en forbrydelse.
Det fortæller politkommisær Michael Karstenskov fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord:
- Det er ingen hemmelighed, at det selvfølgelig er en sag, vi har prioriteret meget, siger han.
Den fem-årig pige, der gik i specialbørnehave i Frejlev, var faldet i et regnvandsbassin tæt ved børnehaven.
Det skete tilbage i maj sidste år.
Dengang blev sagen efterforsket, for at se om der var sket en forbrydelse.
- Når man finder en pige i et regnvandsbassin, så er den første tanke, at hun må være faldet i og druknet. Men vi må ikke lukke nogle spor, sagde Michael Karstenskov ved den lejlighed.
I juni blev efterforskningen igangsat på ny, men nu er det endelige - juridiske - punktum i den tragiske sag sat.
- Statsadvokaten har givet os medhold i, at der ikke er grundlag for at sige nogen, siger politikommissæren.
- Forældrenes advokat havde en opfordring til nogle ting, som de gerne ville have undersøgt yderligere. Det valgte vi at efterkomme og efterforske, siger Michael Karstenskov videre.
Der er ikke yderligere ankemuligheder for de pårørende.