Se interview: AaB henter ny spiller
Så er det bekræftet.
AaB henter den tidligere Brøndby-spiller Andreas Bruus på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen. Den 25-årige back kommer til AaB fra franske Troyes FC.
Se interviewet med den nye AaB'er i toppen af artiklen.
Tidligere mandag aften sagde AaBs sportsdirektør James Gow følgende til TV2 Nord:
- Bruus er en god spiller, der kan konkurrere med Kasper, og han kan spille flere positioner. Han har en stærk mentalitet, og han kommer med ild i øjnene.
Efter skiftet satte James Gow nogle ord på Andreas Bruus' kvaliteter.
- Andreas har power og fart, og som tidligere angriber kan han også begå sig på positioner højere oppe på banen. Derudover bringer han sult, en stærk vilje og i det hele taget en topmentalitet, og vi ser ham som en stærk tilføjelse til vores trup.
Bruus forlod Brøndby i 2022 og nåede dermed at spille et par år i udlandet. Det blev til 42 officielle kampe for Troyes FC, mens det i Brøndby-tiden blev til 85 officielle optrædener. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller får trøje nummer 14 i AaB