AaB kæmper for livsvigtige point i lokalopgør
Mandag aften mødes de to Nordjyske superligahold AaB og Hobro i et brag af et lokalopgør på Aalborg Stradion, vi har sendt vores to fodboldeksperter Mogens Jørgensen og Hans Peter Rytter afsted til træning hos de to klubber forud for lokalopgøret, og Hans Peter Rytter giver sit bud på de to holds styrke og svagheder inden den spæmdende kamp, hvor man forventer stor rykind på Aalborg Stadion
Mandag mødes AaB og Hobro IK i lokalopgør på Aalborg Portland Park, hvor AaB skal kæmpe for deres første sejr i sæsonen.
Mandag skal AaB gå benhårdt efter en sejr for at holde sig i live i Superligaen. De tager imod Hobro klokken 19.00 på hjemmebane, hvor der er et stort pres på AaB. Det fortæller vores fodboldekspert, Hans Peter Rytter.
- AaB er favoritter, men de er ikke så store favoritter, som de burde være. Der er et stort pres på dem, og de kommer til at mærke det. En uafgjort kamp ville være skidt for dem, og hvis de taber, er der måske endda bestyrelsesmøde i klubben på tirsdag, siger han.
AaB har efter fire spillede kampe kun to point i Superligaen og indtager i skrivende stund en skuffende 13. plads.
Og hos AaB anerkender man også, at der det ikke ser helt nemt ud for spillerne, da vores reporter Mogens Jørgensen spørger, om ikke presset ligger på dem.
- Jo, det synes, det gør. Og så har vi jo også ekstra pres, når det er på hjemmebane, svarer angriber hos AaB Jannik Pohl, der også erkender, at han efterhånden skylder et par mål.
Omvendt er der en stor tilfredshed i lejren hos Hobro, der tager kampen med ro.
- Vi glæder os, ligesom vi glæder os, da vi spillede lokalopgør mod Randers FC. AaB er favoritter i kampen, så vi kan kun overraske. Men vi har et hold, der har gjort det rigtig godt her i starten, siger træner, Thomas Thomasberg.
På træningsbanen har AaB fået øvet deres hjørnespark, så de er i form til at heade bolden forbi de stærke forsvarsspillere hos Hobro Mads Justesen og Rasmus Minor Petersen, fortæller Hans Peter Rytter.
- Der er krise i AaB, hvis de taber. Men der skal meget til, før man ændrer på noget i AaB. Man gør ikke noget i panik, siger Hans Peter Rytter.
AaB tager imod de lokale rivaler fra Hobro klokken 19 på Aalborg Portland Park. Hvis du ikke har købt billetter til kampen, kan den ses live på TV3 Sport 1.