AaB sætter føring over styr og taber
Foto: Henning Bagger, Scanpix
AaB kom godt fra start, men måtte tage fra FC Nordsjælland med nul point.
Indtil videre havde AaB fået et enkelt point i sæsonens første to kampe. Søndag eftermiddag skulle de forsøge at sætte flere point på kontoen, da de besøgte FC Nordsjælland på Right To Dream Park i Farum.
Kampen bølgede i starten frem og tilbage, hvor AaB målmand Nicolai Larsen havde flere gode redning. AaB spillede sig dog også til chancer, og efter 24 minutter kunne AaBs Edison Flores sende bolden i nettet til 0-1.
Det satte dog FC Nordsjælland i gang, der startede et stormløb mod AaB målet. Det blev til flere kæmpe store chancer, inden det kulminerede med Mathias Jensens scoring til 1-1, der var stillingen til pausen.
Efter pausen fortsatte FC Nordsjælland deres dominans, og AaB var pressede i bund. Så meget at AaB forsvaret efter 54 minutter holdt åbent hus. En helt fuldstændig fri Ernest Asante gjorde det derfor let til 2-1 til hjemmeholdet.
AaB fik så småt kæmpet sig længere frem på FC Nordsjællands halvdel og efter en dødbold kom kulminationen, da et godt indlæg blev rettet af, og en FC Nordsjælland forsvarer sendte bolden i eget net. 2-2 efter 70 minutter.
Men endnu engang fyrede det bare op under FC Nordsjælland spillerne, der hurtigt kom tilbage. Tre minutter efter AaBs udlignende scoring indkasserede AaB nemlig endnu og mål. 3-2 til FC Nordsjælland. En stilling der holdt kampen ud og blev kampens resultat.
Derfor har AaB stadig kun et point efter fire kampe, og de ligger derfor på superligaens 12. plads.