AaB'er skal med landsholdet til Japan
Foto: Ib William Christensen (Arkiv)
AaBs midtbanespiller Nicolaj Thomsen skal en tur til Japan sammen med landsholdet i juni.
AaBs midtbanespiller Nicolaj Thomsen er udtaget til den trup, som skal repræsentere Danmark ved fodboldturneringen Kirin Cup i Japan i juni måned.
Den danske trup på 23 mand tæller yderligere to nordjyder, i det de to tidligere AaB’ere Lasse Nielsen og Henrik Dalsgaard også er med i truppen.
Det danske landshold møder i den første kamp Bosnien-Hercegovina, mens den efterfølgende placeringskamp bliver mod enten værtsnationen Japan eller Bulgarien. Kampene spilles 3. og 7. juni.