Aalborg Håndbold tilbage på sporet
Foto: TV 2 SPORT
Efter nederlag onsdag kom Aalborg Håndbold lørdag tilbage på sejrskurs.
Onsdag indkasserede Aalborg Håndbold sæsonens første nederlag, da holdet hjemme tabte 24-26 til Ribe-Esbjerg HH.
Klubbens position som ligaens førerhold blev ikke sat over styr, men da Skjern torsdag vandt deres kamp mod Skanderborg, var førstepladsen pludselig til deling.
Det fik nordjyderne dog lavet om på lørdag, da de med cifrene 29-27 vandt over HC Midtjylland på udebane.
Nordjyderne vandt 1. halvleg komfortabelt 12-18 mens midtjyderne i kampens sidste halvdel fik lov at komme tilbage i kampen. Uden dog at nordjyderne på noget tidspunkt satte føringen over styr.
Aalborgs topscorer blev den stærke nordmand Sander Sagosen, der med syv mål i løbet af kampen havde en hovedrolle i kampen.
Holdets næste opgave venter tirsdag hvor GOG er modstanderen i kvartfinalen i Santander Cup. Den næste ligakamp spilles først 11. november. Her bliver der tale om et lokalopgør når topholdet møder Mors-Thy Håndbold.