Der er forskel på kræfttumorer, og derfor er der også forskel på, hvordan de reagerer på medicin. På Aalborg Universitetshospital vil et forskningshold nu kigge på, hvordan man bedst kan finde det rette match mellem kræfttumor og medicin.

Forskerne vil se på, hvordan man kan arbejde med data for at finde den bedste medicinske behandling. Det skal ske ved at fokusere på de kræftformer, hvor Aalborg i forvejen har en stærk forskningsmæssig profil, og hvor overlevelsen fortsat er lav.

Det gælder blandt andet æggestokkekræft, fortæller Inge Søkilde Pedersen, der er professor ved afdelingen for Molekylær Diagnostik og en af de ansvarlige for projektet.

Kræftcellernes akilleshæl

Projektet er et samarbejde mellem mange af hospitalets afdelinger, blandt andet klinisk genetik, hæmatologi og gynækologi.

Forskningsområdet vil kredse sig om at forstå de mekanismer i cellerne, der reparerer DNA, når det bliver beskadiget. Det kan være kræftcellernes akilleshæl:

- Vi ved, at nogle kræftceller kan have nedsat evne til at reparere skader i DNA’et. Det ønsker vi at udnytte med henblik på at finde medicin, der kan foranledige, at skaderne opstår, så kræftcellerne ultimativt går til grunde, siger professor Inge Søkilde Pedersen.

Se indslag om udvælgelsen af forskningsprojekterne:

Nyt vækstprogram er præsenteret

Forskningsområdet med personlig medicin til kræftpatienter er udpeget som et satsområde fra Aalborg Universitetshospitals side. Hospitalet har mandag offentliggjort et nyt vækstprogram, hvor udvalgte forskningsområder bliver udvalgt og får en økonomisk starthjælp.

Hospitalet har, udover forskningsområdet i personlig kræftmedicin, også udvalgt et forskningsprojekt i den gode sygepleje til at være et satsområde. 

Ambitionerne for de to forskningsområder er store fra start. Aalborg Universitetshospital håber, at de fremover kan komme på verdenskortet med viden indenfor de to felter. 

- Projekterne peger fremad, og de er med til at skabe fremtidens behandlinger på Aalborg Universitetshospital. Det er dermed noget, der kommer patienterne til gode, siger Henrik Vorum, der er konstitueret forskningschef på Aalborg Universitetshospital.  

Sygeplejen skal forbedres

Projektet om den gode sygepleje skal undersøge, hvordan Aalborg Universitetshospital kan forbedre sygeplejen og sikre patienterne den bedste pleje og behandling.

Mette Grønkjær er forskningsleder og professor ved Aalborg Universitetshospitals Forskningsenhed for klinisk sygepleje. Forskningsenheden skal identificere situationer, hvor sygeplejersker oplever, at de gerne ville have ydet en bedre sygepleje og derefter udvikle initiativer, der kan styrke sygeplejen i fremtiden:

- I et moderne sundhedsvæsen med korte indlæggelsestider og mange ambulante behandlinger har sygeplejersken ofte kun begrænset tid til at afdække patientens forventninger, ønsker og behov, opbygge en relation, etablere et trygheds- og tillidsforhold samt formidle information og vejledning til patienten, siger hun.

Det kan have store konsekvenser, hvis sygeplejersken ikke har ordentlig tid til patienten og til sygepleje:

- Det øger risikoen for mangelfuld sygepleje, utilsigtede hændelser, forlængede hospitalsophold, men er også forbundet med en betydelig økonomisk byrde for sundhedssystemet, forklarer Mette Grønkjær.

Flere satsninger på vej

De to forskningsområder er de første, der er udvalgt, men flere vil komme i fremtiden. Hospitalet kalder satsningerne for ForskningsKuber, og det er hospitalets forskergrupper, der har mulighed for at byde ind med de områder, de repræsenterer.

Udvælgelsen sker derefter i tæt samarbejde med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

- Vi er meget stolte over at have et vækstprogram, der styrker væsentlige forskningsområder, hvor vi som hospital har særlige kompetencer, der dels har potentiale til at skabe afsæt for bedre diagnostik og patientbehandling, men også kan bidrage til at markere hospitalet på den nationale og internationale forskerscene, siger lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt.