Aalborg-virksomhed indtager børsen i København
Aalborg-virksomheden Seluxit kunne fredag fejrer første handelsdag på Nasdaq-børsen i København.
Fredag formiddag blev Seluxit i Aalborg officielt indringet til første handelsdag på NASDAQ.
Siden 2006 har virksomheden Seluxit udviklet IT-løsninger, der kan forbinde elektronik som køleskabe og plæneklippere til internettet, så det hele kan styres trådløst. Fredag formiddag tog virksomheden et nyt stort skridt.
Repræsentanter fra NASDAQ-børsen i København var mødt op for officielt at ringe virksomheden ind til første handelsdag på børsen.
- Det er vildt spændende, og jeg glæder mig til den her rejse fremad, og jeg tror vi kan vækste rigtig meget. Det er ligesom afslutningen på et kapitel, hvor der har været meget stress. Nu kan vi smøge ærmerne op og komme i gang med vores vækstplanter og realiserer dem, fortæller Daniel Lux, der er administrerende direktør i firmaet.
Inden, der blev ringet ind til første handelsdag, var der blevet udbudt mere en 2,5 millioner aktier til en værdi af 9,40 kroner stykket. Det svarer til en kapitaludvidelse på cirka 26 millioner kroner.
Aktierne i firmaet var dog så efterspurgte, at de potentielt kunne have solgt aktier for 26 millioner kroner. Altså en overtegning på cirka 40 procent.
- Børsnoteringen har resulteret i mange henvendelser fra mange store og spændende kunder, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Jeg har mange møder de kommende uger, fortæller Daniel Lux.
Børsnoteringen betyder, at Seluxit nu kan føre nogle af deres kommende vækstplaner ud i livet. Det betyder blandt andet, at der skal ansættes flere sælgere og udviklere i firmaet.