Aalborg Portland

Danmarks CO2-udleder #1


Den aalborgensiske cementgigant skal mindske udledningen af CO2 med 30 procent inden 2030. Men kan de nå det, og kan vi undvære cement?

Fra den moderniserede havnefront i Aalborg, hvor kulturinstitutioner ligger side om side svøbt og støbt i beton, kan man skimte den rygende industri i horisonten mod øst. 

Engang tårnede skorstenene sig i hobetal, og den osende aktivitet var symbolet på fremdrift - og byens stolte vartegn.

Lyt til fortællingen som podcast her:

I dag er cementfabrikken Aalborg Portland den eneste store tilbageværende industri. Og som en sort skygge over den grå cement, er det Danmarks største enkeltudleder af CO2. Men Aalborg Portland er mere end dét.

9000

Byen med de rygende skorstene


Bag generationers historie er røgen fra skorstenene steget til vejrs sammen med lyden af brummende maskiner på cementfabrikken i Rørdal. Siden 1889 har de store ovne buldret - og betydet meget for Aalborg.

For Aalborg Portland er tæt knyttet til byen. Ikke bare i kraft af råstofudvindingen fra kridtgraven, men også i historien, fortæller Søren Wormslev, der er mangeårig journalist i Aalborg. Og engang var Aalborg Portland ikke den eneste producent.

- Cementfabrikkerne på begge sider af fjorden har fyldt meget. Både for de mennesker, der boede her, men også for folk som kom til byen for at arbejde. Man har arbejdet der i generationer, og jobbet er næsten gået i arv, fortæller Søren Wormslev, der havde en oldefar, som arbejdede på cementfabrikken DAC, der lå i Nørresundby.

Søren Wormslev har blandt andet været journalist på Nordjyske i mange år og er i dag politisk analytiker ved TV2 Nord.
Søren Wormslev har blandt andet været journalist på Nordjyske i mange år og er i dag politisk analytiker ved TV2 Nord.

Nordjylland og i særdeleshed Aalborg har været - og er - rig på råstoffer og derfor cementfabrikker. Som født og opvokset i Nørresundby har Søren Wormslev set en af dem - Dansk Andels Cement - udefra og indefra.

- Vores fotolærer fik den glimrende idé, at vi skulle dokumentere fabrikken med kamera, inden den lukkede helt ned, fortæller Søren Wormslev, der fra sin barndom også husker kvarterer i Lindholm med mange arbejdere fra cementfabrikkerne.

Aalborg Portland overtog fabrikken på den anden side af fjorden, og cementmastodonten har fra 1984 været Danmarks eneste cementfabrik. 

- Jeg tror, mange vil synes, at Aalborg Portland er et af de sidste store beviser for den fortid, Aalborg har som industriby.

quote Eternitten, tobaksfabrikkerne og de andre store industrier er væk. Så Aalborg Portland er jo en virksomhed, der står tilbage som ét af de helt bærende eksempler på Aalborg som den store industriby.

Søren Wormslev, journalist

De rygende skorstene er ikke længere et entydigt symbol på velstand, vækst og velfærd. Langtfra.

For samtidig med at Aalborg Portland producerer rekordregnskaber og cement i tonsvis, bliver der udledt masser af CO2. Faktisk så meget, at det udgør fire procent af Danmarks samlede udledning af CO2, hvilket gør Aalborg Portland til Danmarks største udleder af den klimaforandrende gasart.

Efter år med diskussioner indgik cementfabrikken i september 2020 en såkaldt partnerskabsaftale med regeringen: Der skal reduceres 30 procent af firmaets CO2-udledning inden 2030.

- Klimapartnerskab går ud på at få forpligtet dansk erhvervsliv ind i en ny samfundskontrakt, hvor den grønne omstilling kommer øverst på alles dagsorden, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), som både har baggrund og opstillingskreds i det østlige Aalborg, hvor Portland - og det hvide guld - ligger.

Det hvide guld


Det hårde, manuelle arbejde med at grave kridt op er forlængst blevet automatiseret. Men den store guldgrube ligger stadig i Rørdal ved det iskolde og azurblå vand.

Aalborg Portland er verdensførende og særligt kendt for den hvide cement - der både findes i Manhattans skyskrabere og i Lindholm Høje Museet i Nørresundby.

Men den billedskønne hvide cement har en sort slagside. Den er ekstra energikrævende at lave og årsag til, at fabrikken udleder mere CO2 end udenlandske fabrikker. Og det er der en god grund til.

I anledning af Aalborg Portlands 100 års jubilæum donerede de i 1989 den første museumsbygning på Lindholm Høje til Aalborg by.
I anledning af Aalborg Portlands 100 års jubilæum donerede de i 1989 den første museumsbygning på Lindholm Høje til Aalborg by.

- Beton, som man bruger cement til, er klart et byggemateriale, som har en stor CO2-emission, siger Søren Løkke, der forsker på Aalborg Universitet i miljø og bæredygtighed med fokus på systemanalyse.

Det er de roterende ovne, der kører i døgndrift, som kræver meget brændstof.

- Man tager et kalkmateriale, som man brænder. Derefter bliver det lavet til klinker. Og når man brænder kalk til klinker, sker det ved meget høje temperaturer, og der bliver frigivet store mængder af CO2, forklarer Søren Løkke.

Når kridtet ankommer til fabrikken blandes det ved sand og vand. Der produceres hvert år 800.000 ton hvid cement.
Når kridtet ankommer til fabrikken blandes det ved sand og vand. Der produceres hvert år 800.000 ton hvid cement.
Foto: Aalborg Portland

Og det våde, hvide kridt kræver ekstra varme end den traditionelle grå, som normalt bruges til cement.

Lektor Søren Løkke peger på væggene på Aalborg Universitet, hvor han har sit kontor, og hvorfra man kan ane Portlands siloer i horisonten.

- Bygningen her er jo i beton. Det bliver brugt i vid udstrækning til fundamenter, konstruktioner, byggeindustri og infrastruktur. Det er sjældent, vi kører på en bro herhjemme, der ikke er lavet af beton, siger han.

Søren Løkke er lektor på Institut for Panlægning ved Aalborg Universitet.
Søren Løkke er lektor på Institut for Panlægning ved Aalborg Universitet.
Foto: Michael Guldbrandt / TV2 Nord (grafik)

Det store brug af cement og beton skyldes produktets holdbarhed, vurderer Søren Løkke.

Men fordi produktionen er så energikrævende, forskes der i at bygge flere huse i alternative materialer som eksempelvis træ.

- Men det kan ikke erstatte alt. Når vi snakker om fundamenter og kældre, skal materialet kunne tåle vand, og man skal være ret innovativ for at finde alternativer.

quote Det er jo materialer, der bliver brugt i enorme mængder i dag, og det er nok ikke helt uden grund, at man gør det.

Søren Løkke, lektor på Aalborg Universitet

Aalborg Portland er selv i fuld gang.

- De er i gang med at implementere biogas. I dag bruger de kul primært, som har en relativ høj emissionsfaktor. At gå over til gas vil reducere det, siger Søren Løkke.

Men ingen roser uden torne.

- Biogas er en supergod ting, når vi kan lave energi ud af affald fra eksempelvis landbruget. Problemet er bare, at uanset hvor meget, man efterspørger det, kommer der ikke mere af det. Vi skulle forhåbentlig ikke dyrke afgrøder til at lave biogas, siger Søren Løkke og påpeger, at det har man forsøgt i Tyskland, hvilket viste sig ikke at være bæredygtigt.

De roterende ovne kører i døgndrift, men én gang om året bliver de stoppet for vedligeholdelse.
De roterende ovne kører i døgndrift, men én gang om året bliver de stoppet for vedligeholdelse.

Og de ellers udbredte vindmøller er ikke et alternativ.

- Det bedste vil ofte være at gå over til elektrisk energi, men med de høje temperaturer, Portland skal bruge, er det ikke en mulighed lige nu, vurderer Søren Løkke.

Der er dog den mulighed at ændre sammensætningen af cementen. I 2020 lancerede Aalborg Portland et mere klimavenligt alternativ.

- Det kan potentielt fjerne CO2-emission fra den første forbrændingsproces. Men skal det virkelig batte noget, er man nødt til at "fange" CO2'en, forklarer Søren Løkke og uddyber:

- Hvis man virkelig skal være CO2-neutral, skal man lave direct air capture, som Aalborg Portland i samarbejde med regeringen også arbejder på, hvor man forsøger at tage CO2 ud af luften og ikke bare skorstenene. 

quote Fordi en virksomhed efterspørger mere biogas, kommer der ikke flere affaldsprodukter.

Søren Løkke, lektor på Aalborg Universitet

Og så er der fjernvarmen til byens borgere.

En gave til Aalborg


Når kulden bider i Aalborg, bliver cirka en tredjedel af husstandene varmet op af overskudsvarme fra cementfabrikken.

- Portland har formået at tilpasse sig nutiden ved blandt andet at tilbyde byen overskudsvarme, siger Søren Wormslev.

Det luner ikke bare aalborgenserne, men også pengepungen i kommunen. Aftalen giver nemlig en samfundsbesparelse på 40-60 millioner kroner. Og der er mere på vej.

quote Genindvendingen af varme reducerer ikke deres CO2-udledning, men ved at bruge varmen undgår man at skulle producere varme et andet sted.

Søren Løkke, lektor på Aalborg Universitet

- Derudover har man lavet den geniale konstruktion, hvor man udnytter det iskolde vand fra kridtgraven til fjernnedkøling af det nye Aalborg Universitetshospital, siger Søren Wormslev.

- Man har i samspil med kommunen fået nye måder at udnytte deres tilstedeværelse. Dermed har man også – undskyld – cementeret deres tilstedeværelse i Aalborg, siger den politiske analytiker.

En tilstedeværelse i byen, der også er synlig på byens fodboldstadion, som har cementfabrikken som hovedsponsor og nu går under navnet "Aalborg Portland Park", når AaB spiller kamp.

Den stribede tyr ved stadion i Aalborg er en gave fra Aalborg Portland.
Den stribede tyr ved stadion i Aalborg er en gave fra Aalborg Portland.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I 2020 cementerede Aalborg Portland yderligere deres tilstedeværelse i byen ved at donere cement til et nyt vartegn.

En otte meter høj betonport blev rejst på havneområdet ved Rørdal. Den står ved Østhavnen, Danmarks største erhvervshavn, som forøvrigt har fået navnet "Port of Aalborg". 

Bag porten

Direktøren for det hele


I dag er cementfabrikken på italienske hænder og et globalt foretagende med afdelinger i lande som Polen, Egypten og Malaysia. Men det er en aalborgenser, der sidder ved roret i Danmark. Direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Og han er glad for klimapartnerskabsaftalen med regeringen.

- Ud fra de initiativer vi har sat i gang med energieffektivisering, alternative brændsler, nye produkter og gas på sigt, kan vi med egen hjælp reducere 30 procent, siger han og tilføjer:

- Det er en misforståelse, at vi nøjes med de 30 procent. Men det ligger i aftalen, at vi skal have hjælp til at komme op til 70 procent. Eksempelvis til at etablere biogas i den rigtige mængde, kapacitet og pris og udvikle fangst af CO2.

Under coronaepidemien har Aalborg Portland haft rygende travlt. Folk har haft tid til bygge- og haveprojekter, og staten har igangsat vej- og anlægsprojekter, fortæller direktør Michael Lundgaard Thomsen. Godt for bundlinjen, men knap så godt for klimaregnskabet.
Under coronaepidemien har Aalborg Portland haft rygende travlt. Folk har haft tid til bygge- og haveprojekter, og staten har igangsat vej- og anlægsprojekter, fortæller direktør Michael Lundgaard Thomsen. Godt for bundlinjen, men knap så godt for klimaregnskabet.
Foto: Michael Guldbrandt / TV2 Nord (grafik)

Michael Lundgaard Thomsen fortæller, at virksomheden "er i gang", men at man ikke kan måle det på klimaregnskabet lige nu. 

- Vi er lige kommet i gang med at rulle den nye grønne cementtype ud på det danske marked og forventer den helt store effekt næste år. Den udleder 30 procent mindre CO2 per ton. Og i 2022 får vi vores infrastruktur på gas ind til fabrikken, hvor vi vil starte med at konvertere ovnene til gas.

Men biogas bliver ikke det endelige eller eneste svar på klimaproblemet.

- Hvis vi skulle skifte hele fabrikken til biogas i morgen, så skulle vi have al den biogas, der er til rådighed i landet, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Derfor arbejder Aalborg Portland ad flere spor for at kunne leve op til aftalen.

Men langt fra alle er tilfredse med den.

"Luk Aalborg Portland"


En fredag formiddag i maj lænkede en flok hætteklædte klimaaktivister sig til porten ind til Portland. 

Med farvestrålende skilte råbte 30 demonstranter fra gruppen Extinction Rebellion "Luk Aalborg Portland" i kor foran den gamle fabrik for at vise deres utilfredshed med klimaaftalen.

- Vi demonstrerer mod det, der er klimasvineri. Det er helt vildt, at en så lille industri kan udlede så meget. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at skubbe på og tage diskussionerne, lød det fra en af demonstranterne.

Cementproducenten er dog vellidt i politiske kredse, vurderer Søren Wormslev.

- Politisk er der en betydelig velvilje i forhold til Aalborg Portland, men man ved også godt, at det er en stor spiller i forhold til klimaregnskabet. De har været på forkant og vist vilje til aftalen. Det, at man frivilligt har lavet sådanne aftaler, gør også, at man politisk synes, det er interessant at arbejde med virksomheden.

klimademo 1
Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Men det er heller ikke uden betydning, at fabrikken har haft mange prominente besøg, vurderer Søren Wormslev.

- Jeg tror også, Aalborg Portland har været gode lobbyister. Gennem tiden har der ikke været mange ministre, partiformænd, som ikke har været inviteret på besøg.

Cementfabrikken har sågar haft kongeligt besøg af Kronprins Frederik.

- Derfor er det heller ikke en virksomhed, man vil vise ud af landet, og den bedste løsning for alle er nok denne, vurderer Søren Wormslev, og henviser til tidligere og langvarige diskussioner om ikke bare CO2, men og NoX.

quote Aalborg Portland er en vigtig del af Aalborgs historie, men samtidig også en virksomhed, der har formået at følge med tiden og tilpasse sig diskussionerne og klima og miljø.

Søren Wormslev, journalist

- Jeg tror godt, jeg tør sige, at det bliver ikke Mette Frederiksen, der kommer og kræver Aalborg Portland lukket.

Der er mindre end ni år til målet for klimaaftalen, men hvad der sker efter 2030, hvis målet ikke er nået, er endnu uvist.

- De har jo forpligtet sig til det, og når Aalborg Portland det ikke, kan der opstå en situation, hvor man er nødt til at tvinge noget igennem, siger Søren Wormslev.

Selv er direktøren ikke i tvivl om, at Aalborg Portland kommer til at leve op til det.

- Det gør vi. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi når det, men om hvordan, fastslår han.

Less is green


Nok er Aalborg Portland Danmarks største CO2-udleder, men klimamålene kræver, at vi alle sammen skal gentænke måden at regne klimabelastning ud, lyder det fra klimaberegningsforskeren.

- I det store hele tror jeg, det handler om at finde ud af, ”hvad vi har brug for”, siger Søren Løkke, der forklarer, at det handler om, at vi gør det på den bedst mulige måde.

- Hvis det drejer sig om byggematerialer, kan det godt være, beton er et rigtig godt bud. Men det kan også være, at det kan være smartere at gå over på andre materialer.

Det er hverken sort eller hvidt - eller alene et spørgsmål om "grønne produkter".

- Men omvendt ville det heller ikke nødvendigvis være det bedste at bygge hele byer i træ, fordi vi ville få et stort pres på globale skove og produktionsområder. Træ holder heller ikke lige godt i alle dele af verden. Det handler om at gøre det smarteste, og dét der giver den bedste effekt.

Skal vi bygge mindre?

- Når vi kigger på den gennemsnitlige borgers energiaftryk i Danmark, så udgør det at bygge et hus et meget væsentligt element. Så tendensen med at bo større og have mere areal per indbygger, den er ikke holdbar. Så jo, vi skal egentlig bygge mindre. Men det, der er lige så vigtigt, er at det vi bygger, kan holde længe.

Levetid kan eksempelvis vise sig at være vigtigere end energimærker. Og derfor skal man ikke udskamme beton, hvis det bruges klogt.

- Det vil sige, at man skal lave fleksible bygninger, som skal kunne tilpasses nye formål, så det får en lang levetid. Det er i virkeligheden noget, der går igen ved alle produkter. Det er ret simpelt, hvis en bygning kun lever halv tid, har du pludselig fordoblet emissionen.

Så det er ikke kun Aalborg Portland, der skal ændre noget?

- Nej. Det er os allesammen. 

Dokumentaren bliver vist på TV2 Nord Salto tirsdag 19.50. Se forpremieren her:

Dokumentaren og webokken er udarbejdet af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt Brønnum. Redaktør er Bo Storm.