Absurd loyalt: AaB-fans trodser nedrykning og slår rekord
Nedrykningen gjorde ondt, men ikke mere ondt end at Aalborg aldrig har været gladere for at gå til fodbold.
Selvom det er på anden klasse.
AaB har nemlig aldrig solgt flere sæsonkort.
Det oplyser klubben selv på X, det tidligere sociale medie Twitter.
Flere end 4600 sæsonkort er langet over disken til fodboldhungrende AaB-fans. Flere end sidste år, der også slog rekord.
I lørdagens 1-0-sejr var der udsolgt takket være blandt andre Nordjyske, der som en af tre sponsorer gav gratis billetter.
Der kom dog kun knap 9.000 til kampen mod Horsens.