Aksel var for lille til verden


Der gik mindre end to timer fra hun vågnede op med veer, til han var født. Men skæbnen ville, at den hurtige fødsel skete for tidligt.

Meget for tidligt.

For et barn født i graviditetsuge 21 er oddsene ikke gode. Og selvom han så velskabt ud udenpå, var han stadig for lille til verden, med et sæt lunger, der endnu ikke var færdigudviklede.

Og lige så hurtigt som han kom, lige så hurtigt var han væk igen.

 

 

Denne webdok er skrevet af Caroline Egeberg Jochumsen.

Alt er, som det skal være


I oktober 2016 blev et lille barn undfanget. Uden hjælp eller de store problemer var Helle Dollerup Mortensen blevet gravid, og sammen med sin mand, Kjeld Dollerup, ventede parret sig deres andet barn sammen. 

De første mange uger forløb graviditeten, som den skulle, uden Helle oplevede de store gener.

Parret fra Sønderholm kunne få lov til at nyde efteråret og glæde sig til ankomsten af den lille ny. Den lille ny, som viste sig at være en dreng, der skulle hedde Aksel. 

quote Jeg tror ikke, det her holder. Vi er ved at miste ham.

Kjeld Dollerup, marts 2017.

En kold decembernat i 2016 vågnede Helle. Noget var ikke, som det plejede. Hun mærkede ned mellem benene, hvor fingerspidserne blev mødt af en varm og våd masse. Mon hun havde tisset i sengen, lød første rationale på, men så snart lyset blev tændt, kunne Helle og Kjeld hurtigt se, at det ikke var tis, der havde vædet sengen. Badet i blod kørte parret bange og bekymrede akut til skadestuen for gravide på Sygehus Nord i Aalborg. 

Efter en masse prøver og scanninger blev parret sendt hjem igen med meldingen om, at alt var, som det skulle være. Aksel havde det godt, og hjertelyden var fin. 

På sygehuset kunne de dog ikke svare på, hvad havde forårsaget blødningen. De kunne blot forsikre om, at det ikke havde noget med Aksel at gøre. Og hjem igen kom de.

Uvished


Den mystiske episode med blødningen skulle hurtigt vise sig ikke blot at være en engangsaffære. De efterfølgende måneder opstod blødningerne mere hyppigt, og pludselig var der problemer hver eller hver anden uge. Sygehusbesøg var efterhånden blevet en vanlig del af parrets hverdag, og i takt med de mange blødningsepisoder voksede bekymringerne. 

Meldingen fra sygehuset forblev dog den samme; barnet fejler ikke noget. Og så længe Helle stadig kunne mærke liv i maven, måtte de bare vente og se, hvad tiden ville bringe. 

Disse måneder blev en turbulent periode i Helle og Kjelds liv. En tid, der bød på uvished og bekymringer, op- og nedture, sorg og glæde. 

quote Jeg vidste godt et eller andet sted, at det her overlever han ikke.

Kjeld Dollerup

En konstant uro og bange anelser fyldte hos parret, og særligt ét spørgsmål nagede mere end de andre; får vi lov til at se vores søn vokse op?

”Jeg tror ikke, det her holder. Vi er ved at miste ham. De ved ikke, hvad det er, der går galt, siden hun bløder,” fortalte Kjeld til sin kammeret fredag den 10. marts 2017.

De bange anelser fyldte mere og mere, og troen på at historien skulle få en lykkelig slutning, var efterhånden svær at holde fast i for Kjeld. 

Helle var gået ind i graviditetsuge 21, og kunne fortsat mærke liv i maven hver dag. 

Skæbnen ville sig desværre, at parret ikke skulle gå i det uvisse meget tid længere.

Fødslen


Tidligt om morgenen søndag den 12. marts skete det frygtede. Helle fik veer. Og næsten inden den sidste sko var kommet på, var de ude i bilen med kurs mod fødestuen. 

quote Helle havde nok forestillet sig, at hun kunne få noget drop, der kunne stoppe veerne, men vi kunne slet ikke styre det. Pludselig gik hun bare i fødsel

Kjeld Dollerup

Allerede mindre end to timer efter veerne startede, havde Helle født. En lille, fin og velskabt dreng. Men desværre også en lille dreng, der havde meldt sin ankomst alt for tidligt. Også for tidligt til, at lægerne kunne gøre noget for at redde ham. 

quote Jeg tror ikke rigtigt, at Helle forstod, hvad det var der skete. Han var lille, men velskabt, og fødslen gjorde ondt, som vi havde prøvet før. Jeg vidste godt et eller andet sted, at det her overlever han ikke. Ham får vi ikke med hjem.

Kjeld Dollerup

En barsk erkendelse, Kjeld havde gjort sig, idet det gik op for ham, at han og Helle ikke skulle få lov til at bære deres lille nye søn ud fra sygehuset i en lift, som alle de andre nybagte forældre. 

Under graviditeten bliver der skabt en relation mellem mor og barn. En helt særlig forbindelse, som kan være svær at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det. At skabe et liv, at se kroppen ændre sig for øjnene af én og at mærke et liv vokse i maven. Selvom Helle kun var i graviditetsuge 21, var relationen skabt. Aksel var hendes søn, og ikke bare en baby i maven.

En af de hårdeste dele af processen efter fødslen var, ifølge Kjeld, netop den manglende forløsning på denne relation. 

quote Det værste var næsten, når Helle knækkede helt sammen og kaldte på sin søn

Kjeld Dollerup

Selve forløbet på sygehuset sætter Kjeld dog ikke en finger på, og han har kun rosende ord til personalet og den måde, processen blev behandlet. Men stemningen på fødestuen er stadig én af de ting, Kjeld bearbejder. Og ikke mindst følelsen af at gå tomhændet derfra.

- Det er jo et sted med stor glæde, men vi skulle gå derfra tomhændede. Vi havde ingen lift med ud. Godt nok gik mine ben fremad, men jeg havde bare lyst til at bakke. Jeg skulle jo have ham med hjem, siger Kjeld Dollerup.

Meget mere end bare en forening


I ugerne efter fødslen bearbejdede parret sorgen forskelligt. Helle fandt særligt stor trøst i begravelsen, hvor Aksel blev begravet på samme kirkegård som Helles bedsteforældre.

- Han er begravet ovenpå min bedstemor. Det betyder rigtig meget, fordi jeg ved, hun passer godt på ham, hvor end de nu er henne. Jeg fik en oversigt over hvem, der var begravet på gravstedet, og der kunne jeg se, at han havde fået et cpr-nummer. Det betød ekstremt meget for mig, da det var med til at gøre ham levende for mig, fortæller Helle.

Kjeld derimod valgte at fordybe sig i sit arbejde. En dag tog Kjelds chef fat i ham, og gjorde ham opmærksom på en særlig forening, der kunne give rådgivning og vejledning i en tid, hvor alt synes meningsløst.

Om foreningen:

Landsforening Spædbarnsdød er en humanitær medlemsorganisation, der tilbyder rådgivning og støtte til forældre og pårørende, der har mistet et spædbarn. På organisationens hjemmeside kan man læse, at de samarbejder med sorgforskere samt tilsvarende organisationer fra andre lande, for altid at kunne tilbyde den bedste støtte på et højt specialiseret niveau.

For Helle og Kjeld blev Landsforeningen Spædbarnsdød et lys i en mørk tid. Her fik de en hjælp og en forståelse, som var fuldstændig uundværlig i bearbejdelsen af deres sorg. En form for frirum, hvor der ikke skulle forklares eller undskyldes for noget, og hvor Helle og Kjeld fik mulighed for at dele deres tanker og følelser med nogen, der kunne lytte, forstå og hjælpe ud fra det behov, parret havde.

quote Hvis du forestiller dig at stå ude ved Vesterhavet i en kraftig modvind, og så kommer der pludselig en stor plade ned foran dig, så du står i læ. Sådan føles hjælpen fra foreningen, og vi kunne pludselig fokusere på hinanden, og på det, der var sket

Kjeld Dollerup

Parret blev gennem foreningen koblet sammen med tre andre ligestillede sæt forældre fra Aalborg-området, der stod i samme tragiske situation som dem selv. De havde alle mistet et spædbarn.

Og selvom gruppen bestod af fire meget forskellige par, med otte meget forskellige mennesker, blev der dannet et unikt venskab baseret på forståelse og respekt. 

- Man føler, at man har kendt hinanden altid, fordi man har været så meget igennem sammen, fortæller Kjeld, der tilføjer, at her tre år efter holder parrene stadig kontakten over Facebook og mødes et par gange om året. 

Nogle gange er livet en sjov størrelse, og skæbnen ville, at Helle og Kjeld nogle måneder efter tabet af deres søn Aksel skulle blive gravide igen. Med en lille dreng. 

- Jeg har da nogle gange sagt, at der måske er mere mellem himmel og jord, end vi lige tror, lyder det fra Kjeld, der med et smil på læben fortæller, at alle fire par i forældregruppen kort tid efter tabet af deres barn blev gravide igen. 

Og alle fire med et barn af samme køn som det, de mistede.

Tre år senere


Den dag i dag har parret det godt. Med hjælp og støtte fra venner, familie og ikke mindst foreningen er familien et sted, hvor de kan dele deres oplevelse og erfaringer med andre.

Og nu, tre år efter tabet af deres søn, står Kjeld Dollerup frem med et klart opråb til alle, der står i samme tragiske situation, som de gjorde tilbage i 2017.

- Benyt jer af Landsforening Spædbarnsdød og alle de fantastiske tilbud, de har. De giver en støtte, som kun nogen, der arbejder med det dagligt, kan give, og for os var det en uundværlig hjælp, siger han.