100 flyture mellem Aalborg og København er lige nu, hvad flyselskabet Norwegian har købt fossilfrit brændstof ind til.
SAF, som brændstoffet hedder, er lavet af bioaffald som madolie og fedt, og det er mere klimavenligt end fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.
Og det lyder jo meget godt, men der er en udfordring.
- Udfordringen er, at der stadig er begrænset mængder af SAF tilgængeligt på markedet, og prisen er meget høj, fortæller Sune Petersen, der er Head of Sustainability hos DCC & Shell Aviation.