Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.
Retssagen om en grund i Nørresundby giver offentligheden et kik ind i de forhandlinger, private investorer og kommunale repræsentanter ofte fører, før der måske investeres i nye projekter, skriver TV2 Nords politiske analytiker.
Der skete rigtig meget i Aalborg i Henning G. Jensens 16 år som borgmester (1998-2014). Den socialdemokratiske førstemand, der kendte byen og dens aktører ind og ud, så det som én vigtig del af borgmesterjobbet at bringe mennesker sammen og få ting til at ske.
Hvilket i høj grad lykkedes!
Ofte foregik dialogen - som tilfældet også er i mange andre kommuner - på et mere uformelt plan.
En erhvervsmand, der overvejer at investere, vil helst kende vilkårene, før pengene sættes i spil. Omvendt er kommunalpolitikere forpligtet af et sæt demokratiske spilleregler og må derfor kunne balancere: Hvis de på forhånd for håndfast giver løfter om udfaldet af en kommunal sagsbehandling, risikerer efterfølgende borgerhøringer og byrådsbehandlinger at blive skueprocesser - og der er, hvis byrådet slår hælene i, den risiko, at politikerens løfter til en privat investor kan blive underkendt.
I den aktuelle retssag mellem Aalborg Kommune og ejendomsudviklingsselskabet Calum A/S, der indledes tirsdag, spiller et håndskrevet dokument fra 2005, underskrevet af borgmester Henning G. Jensen og teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF), en vigtig rolle.
Selv om ingen bestrider ægtheden af underskrifterne, afviser Aalborg Kommune, at dokumentet - med overskriften "Aftale" - har juridisk gyldighed og forpligter kommunen til at lade et areal forblive ubebygget. Calums ejer er selv højtprofileret jurist og burde vide, at en borgmester og en rådmand ikke "bare" kan underskrive en sådan aftale, lyder argumentet fra kommunens nuværende ledelse.
Men hvorfor og under hvilke omstændigheder - må man spørge sig - skrev de to så alligevel under på dokumentet? Og gjorde de det som repræsentanter for en myndighed eller som repræsentanter for ejeren (kommunen) af det pågældende grundstykke?
Calum, der ønskede at sikre sig, at et areal mellem Limfjorden og firmaets boligbyggeri i Nørresundby forblev ubebygget, så fjordudsigten bestod, fastholder, at man bør kunne regne med, at en aftale er - en aftale.
Der er grund til at tro, at diskussioner af denne art oftest alene foregår mundtligt og dermed uden, at offentligheden nødvendigvis får kendskab til dem. Takket været det hastigt nedskrevne dokument, der af Calum er offentliggjort op til retssagen, får vi et indblik i, hvordan et sådant møde tilsyneladende kan være forløbet, og hvad der - måske - er aftalt.
Oppositionspolitikere i byrådet i Aalborg ser dokumentet som en bekræftelse på en mistanke om, hvad bagsiden ved borgmesterens aktive byudviklingspolitik kunne være i forhold til demokratiet.
Kommunens nuværende politiske ledelse holder sagen ud i MEGET strakt arm og slår fast, at sådan gør man ikke i dag. Dog har den nuværende borgmester forbeholdt sig at rejse erstatningssag mod sin forgænger og den tidligere rådmand, hvis sagen ender med at gå kommunen imod - sandsynligvis efter behandling i flere retsinstanser.
Nu skal byretten bedømme, hvad der er op og ned, efter at have hørt, hvad mødets deltagere forklarer.
Ingen af de to underskrivere er længere aktive i politik. Pikant nok sidder de imidlertid i dag på hver sin side i forhold til retssagens to parter: Henrik Thomsen er - efter en årrække som direktør for et lokalt boligselskab - vendt tilbage til kommunen og er blevet afdelingsleder i den forvaltning, han i sin tid var politisk chef for. Henning G. Jensen har afviklet stort set alle tillidshverv efter sit farvel til politik, men sidder dog i bestyrelsen for Calum A/S.
