Analyse: Frimand fik sit svendestykke i hus med et smalt forlig
Foto: Mick Knive Anderson
For første gang i 32 år stiger kommuneskatten i landsdelens største kommune.
Nattens forlig om 2024-budgettet i Aalborg er historisk af mindst to grunde.
Dels var det første gang, Lasse Frimand Jensen (S) som borgmester sad for bordenden.
Dels er det første gang i hele 32 år, at et budgetforlig i landsdelens største kommune indebærer, at kommuneskatten sættes op.
Partierne bag forliget - Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten - er enige om at forhøje skatteprocenten fra 25,4 til 25,6.
Sidst borgerne i Aalborg oplevede kommuneskatten stige var i budgettet for 1992. Dengang hed borgmesteren Kaj Kjær.
Hverken Henning G. Jensen i hans 16 borgmesterår eller Thomas Kastrup-Larsen i de otte budgetter, han har forhandlet på plads, har rørt ved skatten i Aalborg.
Det gør Lasse Frimand Jensen nu. Dermed viser han, at han går sin egen vej. Han er klar til at forsvare, at borgerne må til lommerne for at undgå (endnu) større besparelser end dem, budgetforslaget i forvejen lagde op til.
Samtidig får han bygget bro til byrådets venstrefløj, der efter valget i 2021 sikrede Socialdemokratiet borgmesterposten trods en markant tilbagegang. At Thomas Kastrup-Larsen for et år siden “kvitterede” for den hjælp ved at indgå budgetforlig med de borgerlige partier, huede på ingen måde venstrefløjen.
To veje
Der går fem år, før alle de ekstra penge, der nu kræves op, kan bruges på driften af Aalborg Kommune. Indtil da skal en stor og siden en mindre del af merindtægten afleveres til staten. Sådan er de spilleregler, Folketinget har fastsat - og de har indtil nu udgjort en væsentlig del af argumentationen, når socialdemokratiske borgmestre i Aalborg skulle argumentere imod skattestigninger.
Op til årets forhandlinger havde Enhedslisten og SF krævet skattestigning, mens de blå partier afviste det. Socialdemokratiet og Radikale afviste hverken det ene eller andet.
Der tegnede sig derfor allerede, før forhandlingerne begyndte, to veje: En med skattestigning, en uden.
Lasse Frimand Jensen forhandlede dagen igennem to skitser, den ene med og den anden uden skattestigning. De blå partier forhandlede en løsning med uændret skat, SF og Enhedslisten var omvendt med til at forhandle en model med højere skat.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre havde tilkendegivet, at de kunne leve med begge modeller. Derfor sad begges forhandlere med hele vejen (inklusiv den radikale rådmand Jes Lunde, der som folkevalgt og tidligere kommunaldirektør kender spillet bedre end de fleste).
I en del af forhandlingerne om den model, der indebar skattestigninger, deltog også Danmarksdemokraterne. Men partiet gik retur til de øvrige blå partier, da det stod klart, hvad et forlig med en skattestigning i øvrigt ville rumme.
Aktiv kommunaldirektør
Til slut gik Lasse Frimand Jensen tilbage til sit bagland. Da han vendte tilbage, meddelte han, at S var enige om at gå skattestignings-vejen - hvorefter Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne pakkede sammen og forlod forhandlingerne.
Det skete med blandt andet en bemærkning om, at man undervejs havde været i tvivl om, hvorvidt det var borgmesteren eller kommunaldirektøren, man forhandlede med! Også kommunaldirektør Tommy Christiansen er ny på posten (i Aalborg - han bestred den inden i mange år i Hjørring). Og flere tænkte undervejs, at den ny kommunaldirektør havde en mere fremtrædende rolle i forhandlingerne, end man har været vant til i Aalborg.
For Lasse Frimand Jensen stod der meget på spil. Budgettet var hans svendestykke.
Han ledede forhandlingerne på sin måde. Og opererede tydeligvis efter ikke at lukke nogle døre, før man var i nærheden af målstregen.
Tilbage - efter at borgmesteren til allersidst officielt valgte side - står tre forsmåede borgerlige partier med en fornemmelse af, at borgmesterens tale om en inddragende proces reelt handlede om at sikre hans eget parti den bedste position. De føler sig holdt for nar. “Vi var klovne i det socialdemokratiske cirkus,” siges det, samtidig med at man varsler en hård opposition i byrådet fremover.
Det endte med et i Aalborg-sammenhæng sjældent smalt forlig, det kom meget sent - men der kom et forlig!
Og måske nok så vigtigt med tanke på et kommunalvalg om to år: Lasse Frimand Jensen har som en af sine første handlinger lappet på forholdet til sit partis parlamentariske grundlag.
Til gengæld har forløbet næppe øget den ny borgmesters chancer for at skabe brede forlig fremover.