Anders Koch bliver pirat de næste to år
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Esbjerg Energys Anders Koch mod Aalborg Pirates Julian Jakobsen i semifinalen i Metalligaen mellem Aalborg Pirates og Esbjerg Energy i Bentax Isarena i Aalborg.
Den 23-årige ishockey-back Anders Koch fra Esbjerg Energy har lavet en to-årig aftale med Aalborg Pirates.
Aalborg Pirates har den 23-årig back Anders Koch på holdlisten de kommende to år. Klubben fortæller i en pressemeddelelse tirsdag, at den har lavet to-årig aftale med den unge back fra Esbjerg Energy.
- Vi har haft et øje på Anders i nogle sæsoner efterhånden, og vi synes, at han har udviklet sig stærkt over de seneste sæsoner i Metal Ligaen. Dog ser vi stadig gode muligheder for, at han kan udvikle sig yderligere hos os i de kommende sæsoner, udtaler sportschef Ronny Larsen.
Anders Koch er stærk i egen zone og er stærk i placeringsspillet. Anders gør det svært for modstanderne at komme til de store muligheder, når han er på isen. I den netop afsluttede sæson fik Anders masser af spilletid i slutspillet, og han var en af de bedste back for Esbjerg.
Ronny Larsen, sportschef for Aalborg Pirates
Selvom Anders Koch kun er 23 år gammel, så har han allerede spillet over 300 kampe i Metal Ligaen for Esbjerg Energy, og han har været med til at vinde to mesterskaber til Esbjerg tilbage i 2016 og 2017 samt fået sølv i 2015. Han skal igang med sin 8. sæson i Metal Ligaen, og derudover har han også repræsenteret Danmark på diverse ungdomslandshold og har været til VM med både U18 og U20.
- Anders Koch er stærk i egen zone og er stærk i placeringsspillet. Anders gør det svært for modstanderne at komme til de store muligheder, når han er på isen. I den netop afsluttede sæson fik Anders masser af spilletid i slutspillet, og han var en af de bedste back for Esbjerg, slutter Ronny Larsen.
Anders Koch slutter sig snarest til holdet, der allerede består af en række af de danske spillere fra den netop afsluttede sæson.