Applaus i Aalborg: Danmarks billigste gourmetrestaurant?
Foto: Bax Lindhardt (scanpix)
Restauranten Applaus Aalborg får fornem anmeldelse af Danmarks største herremagasin, Euroman.
- Der er ingen grund til at holde sig for fin til at servere culotte, når kødet er så appetitligt og velstegt, som tilfældet var på Applaus.
Sådan lyder nogle af de rosende ord, gourmetrestauraten Applaus i Aalborg får med sig.
De fleste af os kender det. Det evige spørgsmål. Hvad skal vi have til aftensmad? For det kunne da være lækkert at spise ude, men det behøver ikke være al for dyrt. Nu er Danmarks største herremagasin kommet med, hvad de selv skriver, er et seriøst bud på titlen som Danmarks billigste gourmetrestaurant.
- Ti retter mad af den standard til 395 kroner er rørende billigt, skriver de.
Restauranten åbnede tilbage i april 2016, og har derfor kun en små otte måneder på bagen.
- Applaus er en restaurant, som vil sine gæster det allerbedste og har evnerne til at indfri det. Maden er klassisk, ja, man kunne også sige dejligt umoderne, og køkkenet kan sit håndværk og er særligt stærk i saucer og cremer.