Siden 2014 har arkæologer haft en unik mulighed for at blive klogere på livet ved den østlige del af Limfjorden.

Nu er arkæologerne så færdige med at lede efter knogler og potteskår, og de kan nu begynde et stort rengøringsarbejde, så fundene kan blive undersøgt.

- Vi har fundet cirka hundrede gårde, eller rettere langhuse, derude. Og de har altså ikke stået der samtidig. Den her landsby er fra perioden omkring 350 år før Kristi, og den har været i brug til cirka 100 år efter Kristi, fortæller museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Niels Haue.

Landsbyen, som arkæologerne har fundet, er fra jernalderen, og det er særligt menneskelige efterladenskaber i form af potteskår og knogler, som arkæologerne er stødt på.

Det giver et meget bedre helhedsindtryk, at arkæologerne kan få lov at være med ved så store byggeprojekter.

- Det, der gør det rigtig godt med sådan et stort byggeri, det er, at vi får næsten hele puslespillet. Når vi er ude i forbindelse med mindre udstykninger, så er det jo lidt af himlen og lidt af jorden, vi får. Her får vi næsten hele brættet, og det giver et unikt indblik i, hvordan sådan et jernaldersamfund har set ud, siger Niels Haue.

Fundene kan være med til at øge forståelsen af, hvordan sådan et bondesamfund i jernalderen fungerede. Arkæologerne kan finde ud af, hvad man spiste, hvor store husene var og hvor mange, der boede i et landsbysamfund.

Men arkæologerne har også gjort fund, som kan ændre historieskrivningen. I 2014 fandt de nemlig knogler fra, hvad der sidenhen viste sig at være en kat.

- Vi har i det forgangne år fået knoglerne dateret, og det viste sig, at det er de ældste katteknogler, der er fundet i Danmark, og det skubber kattens færden i Danmark i hvert fald 5-600 år tilbage, siger Niels Haue.