Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ballade i kolonihave er tæskegodt fjernsyn: - Karaktererne kan blive større end selve serien

TV2s nye serie om livet i en nordjysk kolonihave har fanget seernes opmærksom i ekstrem grad. Foto: PR

TV2-serien om konflikterne i en kolonihave i det østlige Aalborg har slået seerrekorder. Den rammer bredt og har en særlig nordjysk lune, mener en ekspert i tv-indhold.

Banen er kridtet op i Kolonihaven Jørgen Berthelsens minde.

De gamle beboere vil have nærvær med banko og bajere og sirligt klippede græsplæner, mens de unge vil finde roen på egen hånd i fritvoksende haver.

Generationskløften er enorm, og lige så irriterende den er for de 172 medlemmer af kolonihaveforeningen på Overvejen i Aalborg Øst, lige så underholdende er den tilsyneladende for danskerne.

Hit-serien har fra første afsnit fanget seerne i hobetal. 

Her zappede 500.000 ind for at følge balladen – til sammenligning så ’kun’ 312.000 med, da Danmark fejrede Jonas Vingegaards Tour de France-sejr, og 384.000 så det nye underholdningsprogram ”Forræder”. 

Det viser seertal fra bureauet Nielsen.

Bestyrelsesmedlemmer på arbejde i kolonihaven i Aalborg. Blandt andet skal haverne inspiceres og kontrolleres, om de overholder foreningens regler. Foto: TV 2

Og det er der en helt særlig grund til, mener en af Danmarks mest erfarne tv-folk med over 25 år i branchen.

- Den rammer flere forskellige målgrupper, og det er sjældent, tv gør dét for tiden. Den indbyggede generationskløft viser, hvordan unge og ældre ser forskelligt på dét at have kolonihave, og den konflikt er sjov at se. 

- Alene titlen lægger op til ”ballade”, og det vil man gerne se udfolde sig. Vi kan godt lide at se karaktererne konfrontere hinanden, siger tv-analytiker Keld Reinicke.

Han har tidligere været programchef på TV2 og udvikler i dag strategier for flere af de største danske og skandinaviske medievirksomheder.

Balladen om kolonihaven

  • Serie om livet i Kolonihaven Jørgen Berthelsens minde i det østlige Aalborg.

  • Kolonihaven har 172 haver. Den er anlagt i 1969.

  • Serien følger udvalgte ejere af kolonihaverne, blandt andet formanden og næstformanden.

  • Første afsnit blev sendt på TV2 25. juli. Sidste afsnit løber over skærmen 15. august.

  • Serien kan også ses på TV2 Play.

Årets dokumentar

Serien tager udgangspunkt i de mange konflikter, der hele tiden opstår mellem den ældre generation med blandt andre 68-årige Susanne Sørensen og så den yngre som blandt andre Anamariia Joulie Fragtrup, som forsøger at samle gruppen med kinesisk åndedrætstræning.

- Serien er beviset på, at public service og dokumentarer sagtens kan være underholdende, hvis det er en god nok fortælling. Det er sjældent, man får en fortælling fra dén genre, hvor karaktererne er så velfunderet som her. 

- Nogle af dem får ligefrem deres eget liv på internettet, hvor man bruger små soundbites med dem andre steder. Karaktererne kan gå hen og blive større end serien, siger Keld Reinicke.

Euromans anmelder har allerede været ude og skamrose den aalborgensiske kolonihave-ballade. Han mener, at serien bejler til at vinde årets dokumentar. 

- Kolonihaven er blevet et mikrokosmos på den danske generationskløft. Og det er drøngodt tv, skriver Simon Kirkegård, der betegner serien som en ”knaldperle”.

Jens Bækgaard Jensen og Lisbeth Klemmensen har fælles holdninger til, hvordan en kolonihave bør være. Foto: Caroline Monin, TV2 Nord

Nordjyder med unikke personligheder

Alene én artikel om den hårdt prøvede kolonihave i Aalborg har fået op mod 900 Facebook-kommentarer. Så seriens skabere rammer i dén grad en nerve i tiden.

Og her spiller geografien en rolle.

TV-ekspert Keld Reinicke mener sagtens, historien om en kolonihaveforening i frit fald kunne fortælles fra andre dele af Danmark. Men den nordjyske lune tilfører serien ekstra ”smag”.

- Karaktererne i Nordjylland er rimeligt specielle, for her er der bevaret noget af det gamle Danmark på en ekstrem måde. Her er man ligeglad med københavnerne og gør tingene på sin egen måde. Hovedpersonerne repræsenterer os alle, men de er mere ekstreme, fordi de er ligeglade med alt omkring sig, siger Keld Reinicke.

Ægtheden er omdrejningspunktet for serien, så jeg vil snarere mene, at serien minder om ”Årgang 0"

Keld Reinicke, tv-ekspert

Hausgaard sælger ikke mere

Den nordjyske kæledække Niels Hausgaard er hyret ind som speaker i dokumentaren. Hans lune stemme snor sig sirligt om de glødende gloser, der binder karakterernes verdener sammen.

Alligevel er den populære troubadur ikke med til at højne seriens popularitet nævneværdigt, mener Keld Reinicke.

- Det er bestemt ikke negativt, at Niels Hausgaard er med, men omvendt hjælper det heller ikke serien. End ikke verdens bedste speaker kan trække en serie op, hvis den er dårlig. Hvis det var sådan, ville man kunne lave mange flere hitserier, siger Keld Reinicke, der kalder skaberne bag ”virkelig dygtige”.

Anamariia Joulie Fragtrup forsøger at samle de øvrige ejere af kolonihaverne til den kinesiske åndedrætstræning qigong. Foto: Caroline Monin, TV2 Nord

Minder om Årgang 0

Mens nogle seere sammenligner ”Balladen om kolonihaven” med serier som Paradise Hotel (bare uden sex!), så er Keld Reinicke langt fra enig.

- Det er en reportageserie, ikke et realityshow. I reality castes deltagerne ud fra, at de er smukke eller irriterende, men her har de medvirkende valgt at være et sted selv, og så kobler man tv på bagefter. Ægtheden er omdrejningspunktet for serien, så jeg vil snarere mene, at serien minder om ”Årgang 0”, siger han.

Alene titlen lægger op til ”ballade”, og det vil man gerne se udfolde sig

Keld Reinicke, tv-ekspert

Ingen reklame for Nordjylland

Midt i alle uenighederne om hækkens højde, antallet af brædder på husets front, graden af vildnis i haven og så videre, så er fortællingen om den lille kolonihave i det østlige Aalborg med 172 matrikler samtidig en skæbnefortælling om Danmark og langt vigtigere konflikter.

- Serien er jo et billede på de to forskellige generationer og dermed også holdninger i Danmark. Skal man skære ned på kød eller ej? Skal man kun køre elbil og forbyde andre biler at køre ind i byen? Spørgsmål, som er lette at svare ja til, hvis man tilhører en bestemt generation, siger Keld Reinicke.

Om serien så også er god reklame for Nordjylland, er en anden sag.

- Jeg tror ikke, det nordjyske turistråd ville vælge sådan en serie til at markedsføre sig. Og man kommer nok heller ikke til at se boligpriserne gå op, siger Keld Reinicke muntert.

’"Balladen om kolonihaven’" står af fire afsnit. Den havde premiere på TV2 tirsdag 25. juli, og sidste afsnit sendes 15. august. Alle afsnit kan allerede nu ses på TV2 Play.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.