Bedsteforældre i klimakamp: - Vores generation er ansvarlig

I Aalborg gik bedsteforældre på gaden for at sætte fokus på klimaet.

Væbnet med træstiklinger og bæredygtige bæreposer gik en gruppe bedsteforældre torsdag på gaden i Aalborg. Målet var at skaffe penge til træer til nye skove.

quote - Det er vores generation, der er ansvarlig for det dilemma, vi står i nu

Ulla Brian, Bedsteforældrenes Klimaaktion

De kalder sig for Bedsteforældrenes Klimaaktion og er en del af 350 Klimabevægelsen i Danmark.

- Vi hører til den generation, som har siddet en masse advarselslamper overhørig. Det er vores generation, der er ansvarlig for det dilemma, vi står i nu – og derfor vil vi gerne gøre noget, siger Ulla Brian fra Bedsteforældrenes Klimaaktion.

Pengene fra salg af træstiklinger og bæredygtige bæreposer går til plantning af træer.
Pengene fra salg af træstiklinger og bæredygtige bæreposer går til plantning af træer.
Foto: Emil Nordkvist Johansson

Bedsteforældrenes Klimaaktion er en gruppe, som først og fremmest vil informere om menneskeskabte klimaforandringer og løsninger, der giver håb. Håbet er at inspirere til adfærdsændringer, så der også er en klode til de kommende generationer.

- Hvis vi får mange folk til at tænke over, hvad de forbruger, ville det hjælpe vores børnebørn, siger Ute Kristiansen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion.

Bedsteforældrenes Klimaaktion

Vi vil 

  • informere om de menneskeskabte klimaforandringer og om løsninger og muligheder, der giver håb.
  • synliggøre de klimavalg, som vi allerede går og gør i hverdagen. Nu må vi tale højt om det, for klimakrisen klarer vi kun i fællesskab.
  • påvirke til adfærds- og holdningsændring.
  • arbejde partipolitisk neutralt og markere os i forbindelse med lokale og nationale klimasager og politiske valg.
  • lægge pres på politikerne for at få dem til at føre ansvarlig klimapolitik.

Seneste nyt

fra Nordjylland