Benjamin Jakobsen bliver forlænget i to år

Aalborg Håndbold har forlænget kontrakten med den "brølstærke" stregspiller Benjamin Jakobsen.

Den 28-årig stregspiller ved Aalborg Håndbold forud for sæsonen har nu underskrevet en aftale, der forlænger samarbejdet i yderligere to år - altså frem til sommeren 2020. Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

Ifølge klubben er den 28-årig spiller en "brølstræk" og vigtig brik for truppen.

- Benjamin gennemgår en flot udvikling, og han er med til at gå forrest til hver træning og kamp. Det glæder os, at vi også får gavn af hans kvaliteter i fremtiden, og jeg er sikker på, at han vil få en vigtig rolle i jagten på at indfri vores mål, siger direktør for Aalborg Håndbold, Jan Larsen.

Også hovedpersonen selv, er glad for forlængelsen. Han håber, at han kan være med til at hive flere medaljer hjem til klubben.

- Jeg er faldet godt til i Aalborg Håndbold, hvor jeg har rykket mit spil i en positiv retning. Jeg tror på, at jeg her i klubben kan løfte mig endnu mere spillemæssigt. Samtidigt er jeg sulten efter titler, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet og klubbens mange fans på vej mod mere metal til Aalborg Håndbold, siger Benjamin Jakobsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland