Beruset bilist påkørte cykel og stak af

En 47-årig alkoholpåvirket mand påkørte natten til lørdag en cyklist i Aalborg, hvorefter han valgte at tage flugten.

En 47-årig mand fra Støvring valgte at tage bilen hjem, efter han havde fået lidt for meget at drikke natten til lørdag. Det skriver Nordjyllands Politi. 

Det resulterede i, at han ved halv tre tiden påkørte en 23-årig cyklist, da han ville svinge til højre i krydset mellem Jyllandsgade og Karolinelundsvej i Aalborg. 

Den 23-årige cyklist blev smidt over køleren og ind på forruden, hvor han pådrog sig flere hovedskader.

Den 47-årige valgte at tage flugten, men blev kort tid efter spottet af en politipatrulje på Boulevarden i Aalborg. 

Bilisten er blevet afhørt, sigtet og løsladt igen. Den 23-årige er ikke kommet alvorligt til skade. 


Seneste nyt

fra Nordjylland