Både bil og garage udbrændte helt under en brand i Gudumholm natten til mandag.
Det var formentlig en gasvarmer, der var årsagen til, at en garage i Gudumholm nedbrændte natten til mandag.
Politi og beredskab rykkede ud til adressen i Gudumholm, hvor en garage stod i flammer. Ifølge vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi, er branden sandsynligvis opstået i en gasvarmer i garagen og har derefter bredt sig til en bil, der stod i garagen.
Både bil og garage udbrændte, men ingen personer kom noget til ved branden.