To biler i voldsom ulykke: Kvinde dræbt - mand og to børn kommet til skade
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Egensevej er spærret efter en alvorlig ulykke på Egensevej ved Mou. Der er etableret omkørsel på stedet.
En 56-årig kvinde fra Himmerland er søndag eftermiddag omkommet i en voldsom trafikulykke på Egensevej lidt uden for Mou øst for Aalborg. Den dræbtes pårørende er underrettet om ulykkens tragiske udfald. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi bent Højgaard.
Ulykken skete klokken 14.10 da de to biler af ukendte årsager kørte frontalt sammen. Den dræbte kvindes bil endte på taget på en mark ved siden af vejen mens den anden bil - som blev ført af en 34-årig mand - endte i vejsiden med svære materielle skader.
Med sig i bilen havde den 34-årige to børn. De er alle kommet lettere til skade.
Alvorligt færdselsuheld på Egensevej ud for Sommerhusområdet ved Skellet. 2 biler i frontal sammenstød. 4 tilskadekomne, heraf en alvorligt. Der laves omkørsel via Aalborgvej gennem Skellet. Vis hensyn på stedet. #Politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) July 14, 2019
I forbindelse med alvorligt færdselsuheld på Egensevej kl. 1410 er den ene part - en 56-årig kvinde - desværre afgået ved døden som følge af uheldet. Pårørende er underrettet. Modparten - en 34-årig mand med 2 børn som passagerer - er ikke alvorligt tilskadekommen. #Vagtchefen
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) July 14, 2019
Egensevej spærret efter ulykken
Nordjyllands Politi valgte efter ulykken at spærre Egensevej uden for Mou - ved sommerhusområdet Skellet - for al trafik mens redning og den efterfølgende oprydning foregik på stedet. Derudover har en bilinspektør fra Nordjyllands Politi arbejdet på stedet for at dokumentere omstændigherne omkring ulykken.
Klokken 15.40 oplyser politiet, at man forventer at åbne egensevej for trafik igen ved 16-tiden.