Boligfesten er slut: Lejligheder i Aalborg bliver sat ned i pris

Flere ejerlejligheder i Aalborg er blevet sat ned i pris i 2018 sammenlignet med sidste år.

Den helt store boligfest er ved at være slut.

Lejlighederne i storbyerne er blevet svære at sælge og priserne begynder efterhånden at falde.

En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at lidt over hver fjerde sælger af ejerlejligheder i Aalborg i løbet af et halvt år i 2018 måtte sætte deres lejlighed ned i pris. Sidste år var det lidt under hver femte sælger, der måtte sætte prisen ned på sin ejerlejlighed.

For tre uger siden kunne vi skrive, at det er blevet svære at sælge sin ejerlejlighed i Aalborg, og det har blandt andet medvirket til, at priserne for lejlighederne nu i højere grad falder i Aalborg og andre storbyer.

- Markedet for ejerlejligheder er i forandring, for antallet af handler falder, priserne stagnerer og udbuddet stiger. Den ændrede situation gør det svært at finde den rigtige udbudspris lige nu, og derfor ser vi også, at langt flere end sidste år relativt hurtigt i forløbet nedjusterer prisen, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Tendensen for boligmarkedet er, at markedet har ramt sin top, og boligpriserne nu fremover vil begynde at falde.

- Det er vigtigt, at sælger gør sig klart, at han lige nu går på markedet i en situation, der er væsentlig anderledes end for bare et eller to år siden. Sætter han prisen for højt, bliver lejligheden ikke solgt, og liggetiden bliver lang, siger Birgit Daetz.

Hvis man ser bort fra København er Aalborg den by, hvor man har oplevet den største stigning i procentpoint i andelen af ejerlejligheder, hvor prisen bliver sat ned.

OMRÅDE
København27,1 %42,1 %
Aarhus22,2 %29,0 %
Odense18,4 %20,3 %
Aalborg18,9 %27,3 %
Hele landet23,8 %32,5 %

Kilde: Boligsiden.dk

Lejligheder i Aalborg bliver nu solgt billigere

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland