Bomberydder kaldt ud til ulovligt fyrværkeri

En mand i Nørresundby har i dag haft besøg af både politi og bomberyddere.

Ammunitionsryddere har i eftermiddag være til stede på en adresse i Nørresundby. Det bekræfter Nordjyllands Politi. 

Da politiet i dag modtog et tip om, at en person skulle være i besiddelse af narkotika, tog betjente ud til adressen, hvor den pågældende mand bor. Politiet ransagede boligen, og her fandt man forskellige ulovligt fyrværkeri - blandt andet kanonslag og en krysantemumbombe. Derfor blev EOD, såkaldte ammunitionsryddere, tilkaldt, men der var ikke mere end det ulovlige fyrværkeri samt kokain.

Manden er blevet sigtet for at have været i besiddelse af narkotika, og han har desuden fået en stor bøde for at have det ulovlige fyrværkeri. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi. 


Seneste nyt

fra Nordjylland